Ddkk Podcast

Svanesangen Nu ligger du nøgen og skrumpen og fæl, men for 1388 dage siden tog du bladet fra munden og sprang ud som en anden kværulerende solsikke. Du var en podcast om dette og hint, fyldt med miskmask og krimskrams, men blottet for mål og med, og nu er du død. Ak, kære podcast, vi kendte […]

Den skrabende Lyd af Hundreder Fødder Hundrede år er lang tid at vente, især når man kun med nød og næppe kan holde sine foryngende og forskønnende dreadlocks på plads med en moderigtig, men ikke synderligt komfortabel hat. Men når det først bliver en dille at skyde sig selv det helt rigtige sted i brystet, så […]

Enhvers øyne skal forsvinde i deres huller Nu sejler vi ind i mørket. Ind, gennem og hinsides det. Vi har ingen jordisk chance for at vide, hvor vi er på vej hen, men det kommer ikke til at skorte på hverken munde eller haler på denne tur, næh nej, det er direkte ind i mørkets hjerte, […]

Fuld af Mordbrændere og Cannibaler I det grå inferno blusser ilden lystigt. Mordbranden er overstået, kannibalerne og de hippe unge uhyrer har mæsket sig i deres yndlingskropsdele, og kun en enkelt føderal agent klapper sig på vommen og beder om en portion til. Her gælder jungleloven, om du så befinder dig i asfaltjunglen eller den […]

I gamle Kegler, smukt til Huse gaae Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus. Et hæsligt hus, hvori der bor en hæslig mand. Så hæslig, faktisk, at han må holde hus med en hoben halsstarrige hystader, der gør, hvad de kan for at drive ham fra hus og hjem. Her er ingen […]

Stuvende fuldt af det rene Ingenting Sengen var lidt hård, men det kunne selvfølgelig være meget værre. Det var ikke derfor, han rejste sig. Han var bare lidt rastløs. Det var i dag, det skete, men ikke endnu, og ventetiden var svær at bære. Det slog ham pludselig, at han måske burde lave en kande […]

Vittige Dværge udhamre af Bjerge Det siges, at det er godt at komme i øjenhøjde med et problem, men Malkistos var så småt begyndt at få ondt i knæene af at sidde på dem, så han gennem nøglehullet kunne holde øje med den dværg, der havde låst sig inde på hans badeværelse. Hvad lavede han derinde? […]

Nu er hun syg af Arbeid, nu af Dovenhed En travl dag på MgRonald’s har holdt Djævelen beskæftiget hele dagen, men nu er det fyraften. Han opsøger frokoststuen, hvor han godt kan lide at læse en tegneserie, inden han cykler hjem, men han opdager, at han har tabt sine briller! Han leder restauranten igennem, uden […]

Vandringsmand, O stands din raske Gang! Jeg skulle have været stalker. Ligge der i mudderet uden andet end en tom lommelærke og drømmen om en cigaret, hundefryse og med maven knurrende af sult. Stalkere er autentiske. De er ikke bange for materiens gustengrå realiteter. Ikke som os luftpirater, der bare danser fra sky til sky, […]

Qvæg Sand, hvorudi meget Guld glimrede Retfærdigheden vil ramme dig som et lyn, kaglede det gamle fjols, mens han fægtede febrilsk med armene og sank dybere ned i kviksandet. Min død vil blive et kors, du skal bære til dine dages ende, hylede han, og Luigi kom endnu en gang til at undre sig over, […]

Ved alle Kalenderens Helgener Vore dage tælles som plankerne i vor kiste: Ikke som de gyldne engdrag vor ungdom viste, men som hårene på hovedet af den nye søn (at der bliver stadigt flere er barndommens løn). Men ej er ungdommens milde måneder til ende, før livets pragt lader sig falde og til udløb vende, og led efter led skænkes gavmildt […]

Brødre har eet Blod, men ei eet Mod For Guds skyld, lad os sidde på den golde jord og som ulmende brødre vi tale om Karnaks kongers forsmædelige død. I den forgangne faders, den fortabte søns, den hemmelige ånds falmede navne, lad os søge den milde frygt i en barket håndfuld evigt støv, skulder om […]

Aldrig har noget Nytaar været saa fattigt Et nyt lorteår truer, så den traditionelle påkaldelse af Ereshkigal er ikke blot tiltrængt, men en tvingende nødvendighed. Byen summer af liv, og livet summer af tvivl, men solen er så rød, alt for rød, og alting får en ende. Vore bestræbelser er dog ikke forgæves, og med […]

Usselt Legeværk henhører til Harmonien Mit dukkebarn, havde hun kaldt ham, før mørket faldt på. Siden da havde ponyernes rige flydt af blod, tårer og afrevne hove. Heldigvis var der ikke noget, der havde forhindret ham i at forvandle sig til en kæmpe skruetrækker og flyve sin vej. Siden da havde han søgt efter harmoniens […]

Dette Legems Fængsel kun stakket vare vil Det sidste gode æg kiggede sig misbilligende omkring. Tilsyneladende var sumpen fri for både seje tabere og høflige landsbyboere, der altid hilste. Var han endelig fri? Han så på sit ur. Fem minutter i bar arm, polsk tid. Ingen gøen eller støj fra helikoptere. Men hvordan vidste han, […]

Men i det Sorte seer jeg intet Helved Det eneste, der så sortere ud end deres kaffe og deres humør, var udsigterne til at slippe helskindet ud af det her. Selvom stjernerne stadig kunne skimtes til den ene side, så var alt lys fra den anden nu fanget i det sorte huls begivenhedshorisont, slugt som […]

Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor En rose ville dufte lige så godt, selvom den hed noget andet. Det vil gamle Billy Rystespyd i hvert fald have os til at tro, men ifølge et nok nyere ordsprog har kært barn mange navne. Deraf kan vi udlede, at det har et lettere hadet barn […]

Vor Bevidstheds forgiftede Sumpe Er dette det virkelige liv? Er disse dinglende galger, gurglende dæmoner, bimlende klokker overhovedet til stede, eller foregår det hele i vore egne hoveder? Solipsisten ville hævde, at det hverken var vedkommende eller ville gøre nogen forskel, om det var det ene eller det andet, men vi overlod solipsisten til den […]

Den halve Mad, men og de haarde Bene Eksplosionen slyngede ham gennem ruden i en sky af glasskår, og fordi han skulle beskytte bylten i sin favn, landede han hårdt på skulderen. Han spildte ingen tid på at føle smerten, men kom på benene og spurtede hen over plænen. Hele gruppen var samlet om bordet, […]

Vor Tids aandelige Leder er Bladmanden Det var en fantastisk historie. En enestående historie. Den slags, Pulitzer’e var gjort af. Men kunne han skrive den? Var det etisk? Rigtigt? Det var jo trods alt ham selv, historien handlede om. Det var trods alt ham, der var vågnet en morgen, 32.000 meter høj. Hvad han ikke […]