Ddkk Podcast

Menneske af et anbefalende Udvortes Lad os for sidste gang følge vor gode vens råd. Lad os for sidste gang annamme vor frændes anbefaling. Lad sommerfuglen danse over læben, lad bien stikke hul i verdensaltet, lad cirklen slutte uden ende. Fuglen er fløjet, men trukket, men knust. Hovedet er passeret gennem glorien, glemt er svig […]

Ach Velædle og Velbyrdige Hr. Satan Livet var let, når man havde snakketøjet i orden, det havde nu altid været Mortens mening, og han synes nok, at han havde bevist det. Han havde trods alt både eget orkester med tilhørende folkevognsrugbrød, og han havde aldrig arbejdet en dag i sit liv. Selv ikke Fanden var […]

Skumle Hule, hvor Heltes Been sig skjule Ud af hulens dybe gab lyder en spinkel, klirrende lyd, som mønter af glas, der falder på en marmorbuste. Det er lyden af drømmene og tankerne, der ikke længere er så hemmelige, som de har været. Her i hulen kommer de for en dag, men som det eneste, […]

Majestætisk Harmonie udi Architecturen Storhedsvanvid var ikke en af hans svagheder, det var en styrke. Sådan havde han i hvert fald altid selv fremlagt det. Og hvem andre end han kunne have forestillet sig det bygningsværk, der nu i månedsvis havde rejst sig for øjnene af ham? Et monumentalt værk, knejsende buer, længselsfulde søjler, linjer […]

Og spansk var Minen, Blikket strengt Bertil havde stået længe i sit køkken og stirret ned i den store gryde af rustfrit stål, først rædselsslagen, siden væmmet, og nu med en dyb foragt for sig selv og det tynde lag af kold sved, der dækkede hans pande. Det havde virket som en god idé at […]

Som døde Fisk i grumset Vand Han talte atter skridtene. 75. Det faktum, at de to fisk var adskilt af præcis 75 skridt fascinerede ham af en eller anden grund mere, end at de overhovedet var der. To fisk kunne trods alt havne her i ørkenen, milevidt fra nærmeste busstoppested, på et væld af måder. […]

Af Person er Geniet gemeenlig Nar Shen Yu samlede hænderne på ryggen og lod sit blik feje hen ad korridorerne og tankerne vandre tilbage til dengang, man stadig kunne se de stålblanke overflader under det tykke støvlag. Han var stadig ikke sikker på, om det var ondskaben eller genialiteten, det havde knebet med, men efter […]

Med glade Sving i Labyrinther dandse I tvende åringer strejfede han om i labyrintens årer, med skægget vildsomt voksende og øjnene stadigt mere blodskudt flakkende, men uden hverken mål eller med. Nu sang han på sidste vers, men af karsken bælg, malabarisk brølende om kap med eget ekko i tilsyneladende evigt omskabte arterier. Hid og […]

Om Lemmer og Livet de spilled Det med lemmer, det kan godt være temmeligt svært. Rayman havde det problem, at hans lemmer ikke sad fast. Det var besværligt, hvis man for eksempel ikke fik det hele med i elevatoren. Doktor Merkwürdigliebe havde aldrig været på god fod med sin højre arm, og de seneste år […]

Lidet glad ved at sidde i den lumre Stad “Det her er min by,” mumlede den fallerede noir-helt til sit fallerede bourbonglas. Nok var han forbitret og trøstesløs, men dybt i hans bryst brændte kærlig– “Hov! Stop det der! Show, don’t tell!”, udbrød han pludseligt. Hmm. Barens andre gæster lod ham, belært af erfaring, være […]

En Slurk Poesie var hip som hop Hiphoppens vej findes i døden. Hver dag må man meditere over den uundgåelige ost. Hver dag, når ens krop og sind er i hvile, bør man meditere over emmentaler, gouda, gruyere, havarti og syntetiske osteprodukter med habanero. Man bør tænke på at spise en hel Guld-Mammen i sorg […]

Fra skumle sydlige Borge Farer ind med en hammer! Smadrer mormors porcelænsfigurer, en efter en, de hedder alle Thomas eller Utobias og har alle feber og ville bare se Spongebob. Smadrer din sørgelige hytte med gigantiske fodspor, alle dør rædselsslagne, men alle får lov til at demonstrere deres machismo. To gigantiske bene, og det klør […]

Hvi rister du Navnet i Sten Alex havde spillet spillet i mange år. Han kunne ikke længere tælle arrene, og han vidste, at der ikke ventede større belønninger end burger- og benzinpenge. Men i aften kunne det hele ændre sig. Det her var hans sidste chance. Han indtog ringen med ludende skuldre, musklerne i hans […]

Landflygtigheden af en ukendt Profet De syv år i eksil havde gjort ham godt, følte han selv. Han var frisk, veloplagt og opsat på at undgå tidligere tiders fejltagelser. Det havde trods alt ikke været hans mening at gøre ubodelig skade på Mondrians tidslinje. Ingen kunne have forudset, at en enkelt, sølle mælketand kunne spille […]

Som gaaer ned af Bakken, og er altid svag Hun havde været på flugt hele sit liv, men hun vidste ikke helt fra hvad. Hendes far, den pæne mand, som kun en enkelt gang havde dolket en gangster for øjnene af hende, skjulte noget – så meget fornemmede hun. En gang havde hun kendt en […]

Og tingede med Fattigfolk om Prisen “Tak, det hjalp,” sagde den aldrende mand i det sorte jakkesæt, som stadig duftede svagt af kemisk rens, mens han rakte lommelærken tilbage til den unge matros, hvis skulder han støttede sig til. Efter dybfølte forsikringer hankede han igen op i kufferterne med prøverne. Den næste dør, han ringede […]

De have beske Klaser På bordet foran ham lå, på den ene side, et saftspændt, glinsende bær og, på den anden, et glitrende, skælvende mysterium. Normalt ville det ikke have været en svær beslutning, han havde altid været tosset med mysterier, men lige nu havde han på fornemmelsen, og det var jo godt nok kun […]

 Nu søgte han Stringens i Geometrien Det var den blodigste forbrydelse i Fladelands historie, og Trekant kunne ikke lade være med at føle, at han havde fået sagen, fordi cheferne ikke kunne lide ham. Han løsnede sin hypotenuse og så sig omkring. Polygonen var dækket af skarpe vinkler, stumpe vinkler, linjestykker, for mange til at […]

I Livets Gry og Livets Kvæld I et sidste, desperat forsøg på at skrabe stemmer sammen til European Podcast Awards, har redaktionen kreeret et en særlig episode, som kun handler om et emne og som kun varer 25 minutter. Det er da lige til at overkomme, hvad? Derfor egner den sig også fremragende som en […]

Den første sætter sin Roe i og under Jorden Mondrian havde travet gennem sneen i timevis. Hans fødder var iskolde og så følelsesløse som de fire roer, han bar, krampagtigt knuget mod sit bryst. Manden med det underlige hoved (det lignede da egentlig lidt en roe, nu han tænkte over det) havde godt nok forklaret […]