Ddkk Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Dansk podcast om computerspil, tv, film, tegneserier og bøger med værterne Dan, Jack og Anders

Episodios

  • DDKK Podcast #020

    23/05/2011

    Skam, skruer og skolopendere Så har DDKK Podcast præsteret intet mindre end 20 episoder! I dagens anledning har vi ladet en bruger bestemme temaet, og de resulterende emner illustrerer med al ønskelig tydelighed, at det skal vi aldrig, aldrig, gøre igen. Det forhindrer os dog ikke i at gå til opgaven med næsten orgiastisk ildhu, fotografisk […]

  • DDKK Podcast #019

    09/05/2011

    En ulv, to varulve og en måne … Du vækkes pludseligt af en gennemtrængende, marvisnende lyd: et ulvehyl! Det skærer gennem nattemørket som en kniv, der er særligt god til at skære gennem nattemørke, og det løber dig koldt ned ad ryggen. Pludseligt kommer du i tanke om dine to følgesvende! Hvor er de? Har […]

  • DDKK Podcast #018

    25/04/2011

    Hævn, huggerter og hamskifte Det er blevet mandag, og dermed er det atter tid til DDKK Podcast. Vi fortsætter vores tema-tilgang til at lave podcast, men denne gang er temaet en hemmelighed! Kan du gætte temaet? Så skriv til os med dit bud, så kan det være du ender med at blive hyldet. I radioen! […]

  • DDKK Podcast #017

    11/04/2011

    Butleren & tigeren Hvad adskiller en stor butler fra en, der blot er kompetent? Det er netop hvad vi forsøger at besvare i det nyeste afsnit af podcasten. Det bliver butler mod butler, og kun den hvis værdighed passer allerbedst til deres stand slipper ud af det med værdigheden i behold! Download DDKK Podcast Episode […]

  • DDKK Podcast #016

    29/03/2011

    3 vrede værter Opmærksomme lyttere har garanteret opdaget, at podcasten er en smule forsinket i denne omgang. Forklaringen er simpel: Vi var alle for vrede til at uploade en podcast! Download Episode #016 vredt! Denne episode er fyldt med vrede. Til at starte med er vi utroligt vrede over, at vi kom til at se Angry & Moist: […]

  • DDKK Podcast #015

    13/03/2011

    I skyggen af Skyggen Hvem ved hvilken ondskab der lurer i menneskenes hjerter? … DDKK Podcast ved det! Det ser vi i hvert fald nærmere på i denne nyeste solstråle af en episode, som skærer som en kniv gennem det mørke, der er tilværelsen på denne jordeklimp. Så hold varsomt hænderne om din kærte, og […]

  • DDKK Podcast #014

    28/02/2011

    Omelet du … podcast Pjerrots hvide ansigt dirrer elektrisk mod den kulsorte nat. Han smiler altid, men i hans øjne brænder evighedens blændende fravær. Hans advarsel om ikke dele sløret falder for sent for døve øren, og omsluttet af lyden af hans vinger som fjerner sig vender jeg mig mod spejlet og begynder at tage […]

  • DDKK Podcast #013

    14/02/2011

    Sort uheld Man vågner i en køjeseng man ikke kender og slår prompte hovedet imod sengen ovenover. Mens man drikker sin morgenkaffe knækker hanken pludselig af koppen, som med sit nedslag knuser underkoppen og sprøjter kaffe udover både blondedugen og din nye, hvide skjorte. Mens du strammer snørebåndet sprænger det, og du lander tungt, lige […]

  • DDKK Podcast #012

    31/01/2011

    I sandhed grus Og som en døende, tynd og bleg, som stolprer frem, indhyllet i et slør af gaze, ud af sit kammer, anført af de vanvittige og svagelige vandringer af sin vigende hjerne, toner DDKK Podcast frem fra det forplumrede øst, en hvid og formløs masse. Download DDKK Podcast #012 øjeblikkeligt! Denne uge er […]

  • DDKK Podcast #011

    17/01/2011

    Sygdommen er inden i dig Gigtsvage fingre griber fumlende om mikrofonen. En ældet og gulnet negl banker tvivlende på den for at finde ud af om den er tændt. I de blodskudte øjne flakker den sidste gnist af bevidsthed bag de mange lag af grøn og grå stær. Mellem de sidste, standhaftige tænder fremkommer den […]

  • DDKK Podcast #010

    03/01/2011

    DDKK Podcasts 10-minutters jubilæum! Ja, DDKK Podcast lader selvfølgelig ikke noget nymodens og useriøst som jul og nytår stjæle rampelyset, og da slet ikke fra vort tiende afsnit. Tværtimod fejrer vi det store jubilæum ved at publicere afsnittet endnu senere end vi plejer! Kom så ikke og sig, at vi aldrig gør noget for jer […]

  • DDKK Podcast #009

    20/12/2010

    Et skilt der står 9 på Du fryser på perronen som svæver i det blæksorte mørke. Du venter på et tog der aldrig kommer. Der er en bænk. Der er et skilt der står 9 på. Der er en dør til et hus. Huset er i virkeligheden en podcast. Download DDKK Podcast #009 her! Den […]

  • DDKK Podcast #008

    06/12/2010

    Dr. Bolls 8 minutters berømmelse Bank rejsestøvet af jeres klæder, vejrbidte vandringsmænd! Ryst saltet og gusen af fuldskægget, forblæste matroser! Slå alle som én ring om vort blussende bål, I trætte, I udasede, I lomme-ædere, I afgunstige. Lad for en kort stund os afperse jer jeres tid, og afpiske den barkede sårskorpe om jeres forpinte […]

  • DDKK Podcast #007

    20/11/2010

    I 7 sind i ruinerne af Neo-Tokyo Som titlen antyder sender vi denne gang direkte fra ruinerne af Neo-Tokyo i det herrens år 2019. Vi følte at det ville give større gravitas til vores diskussion af Otomo Katsuhiros banebrydende, men måske lettere forvirrede anime Akira fra 1988. Download DDKK Podcast #007 her! Rejsen frem i tiden har […]

  • DDKK Podcast #006

    08/11/2010

    6 zombier senere… Da det nye afsnit kun er 660 afsnit fra at have et ekstremt uhyggeligt nummer, er det kun passende, at det er det ekstremt uhyggelige Alle Helgens-afsnit! (cirka) Download DDKK Podcast #006 her! I de næste to slimede timer vil dine fordærvede og mugovergroede værter, Panik-pödde, Døds-Dan og Jammer-Jack, diskutere så morbidt […]

  • DDKK Podcast #005

    25/10/2010

    En 5’er for dine spildte år Hurra! Det er tid til DDKK Podcast! Download DDKK Podcast #005 her! Vi diskuterer Scott Pilgrim, og det viser sig at være en betændt kontrovers hvor lækker Michael Cera egentlig er. Vi diskuterer The Social Network og tynges af sorg da det viser sig, at pödde er alt, alt for gammel til Facebook. […]

  • DDKK Podcast #004

    11/10/2010

    Fattigmandens Fantastiske 4 Det er atter blevet en mandag fjorten dage efter en anden mandag, og det vil sige, at det er tid til at samles om stereofonen og lytte til DDKK Podcast. Download DDKK Podcast #004 her! I denne uge vil tre veloplagte og -forberedte værter se nærmere på om tre velskabte og/eller -hypede […]

  • DDKK Podcast #003

    27/09/2010

    3 farver er andet og mere end is Endelig er kulminationen på den hæsblæsende hyggelige trilogi på gaden (internettet)! De mange anmelderroser og den brede kommercielle succes betyder dog ikke at redaktionen fremover vil hvile på laurbærrene. Download DDKK Podcast #003 her! Som dine velvillige værter har for vane har de nøje overvejet, disputeret om […]

  • DDKK Podcast #002

    13/09/2010

    En stor 2er på Scoville-skalaen Stik imod alle forventninger, erfaringer og råb om nåde fra vore lyttere er det lykkedes at producere en ny og dynamisk episode af DDKK Podcast! Download DDKK Podcast #002 her! Endnu en gang gennemgår, gennemlyser og gennemtærsker jeres ydmyge værter, pödde, Dan og Jack, forskelligt kulturelt vraggods i en velbehagelig […]

  • DDKK Podcast #001

    29/08/2010

    127.0.0.1 is the loneliest number Efter omtrent 10 år tilbragt svævende på internettets æter får DDKK nu endelig sin første podcast! (download episode #001) DDKK Podcast vil hver anden mandag være at finde her på adressen, og indholdet vil være en forhåbentlig velbehagelig diskussion af forskelligt kulturstof. Dine ærbødige værter, overvært pödde, andenboss Dan og […]

página 5 de 5