Sinopsis
Den daglige dosis er dit daglige støjfilter. Ti minutter er lige præcis det, der skal til for at være med på, hvad der sker i dag. Vi går i dybden med de historier, der virkelig betyder noget og giver dig overblik over dagens andre vigtige begivenheder. Det er historier, der får dig til at skrue op for hørebøfferne og gør dig klar til snakken rundt om middagsbordet, fordi du ved, hvad der er op og ned.Caroline Clante og Theodora Renard.
Episodios
-
Kendisser i kamp for dødsdømt: Men kan de stoppe en dødsstraf?
14/11/2019 Duración: 20minMegastjerner som Kim Kardashian, Beyonce og Rihanna er alle gået ind i kampen for at forhindre, at den drabsdømte amerikaner Rodney Reed får dødssprøjten den 20. november. De mener nemlig, at han er uskyldig - og de forsøger at råbe politikerne op, inden det er for sent. Men kan indflydelsesrige superstjerner stoppe en henrettelse? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
-
Hærværk mod jøder: Hvorfor lever antisemitismen stadig?
13/11/2019 Duración: 21minVæltede gravsten, jødestjerner og andre antisemitiske symboler. På årsdagen for Krystalnatten blev der over hele landet begået hærværk - rettet specifikt mod jøder. Et tydeligt bevis på, at antisemitismen stadig eksisterer mere end 1.000 år efter, den blev til. Men hvor stammer hadet fra - og hvorfor lever det stadig? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
-
Hvorfor har Danmark og Rusland så anstrengt et forhold?
12/11/2019 Duración: 22minNår danske politikere taler om Rusland, så er det sjældent for at rose - i stedet handler det om et land, der udgør en militær trussel og vil påvirke vores folketingsvalg - og sådan er fortællingen også i medierne. Men Danmark og Rusland har jo før været på samme side - så hvad er forklaringen på, at vi nu har sådan et anstrengt forhold til hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
-
Skovbrande hærger: Derfor bliver Californien ved med at brænde
11/11/2019 Duración: 18minTusinder er blevet evakueret, huse er brændt ned til grunden og mennesker har mistet livet. Lige nu opsluger voldsomme skovbrande alt, hvad de kan komme i nærheden af i USA's delstat Californien. Staten har kæmpet mod flammerne længe, men de seneste tre år er skovbrandene steget i antal og intensitet. Men hvad er forklaringen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
-
Truer kvinder med drab og vold: Sådan opstår incel-kulturen
08/11/2019 Duración: 24minI mørke afkroge af internettet sidder unge mænd og opbygger et stærkt kvindehad. Incels bliver nogle af dem kaldt - det er mænd, der lever i ufrivilligt cølibat og lider under det. Frustrationerne er i flere tilfælde endt i voldelige angreb, og nu vil regeringen til bunds i, hvor omfattende de internetmiljøer er herhjemme. Men hvem er disse incels - og hvordan er hele den kultur opstået? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
-
Demokraternes pensionistklub: Hvorfor skal man være gammel for at udfordre Trump?
07/11/2019 Duración: 24minOm lidt under et år skal amerikanerne bestemme, hvem der skal være landets næste præsident - og hos det demokratiske parti er man allerede i fuld gang med at finde ud af, hvem der skal være den kandidat, der skal forsøge at slå Donald Trump. De tre bedste bud hedder Joe Biden, Elisabeth Warren og Bernie Sanders - og de er 76, 69 og 78 år gamle. Men hvorfor er de demokratiske top-kandidater så gamle? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
-
Kom med til transplantation: Sådan giver donor-hornhinder synet tilbage
06/11/2019 Duración: 27minOverlægen tager hornhinderne frem fra en plastikbeholder, hvor de ligger i en rød væske. De skal give en ældre kvinde synet tilbage efter hendes øjne har været ramt af øjensygdommen grå stær. Og vi har fået lov til at komme med til hornhindetransplantationen. Hornhinderne kommer fra en organdonor, som har sagt 'ja' til, at en anden kunne overtage hornhinderne, når døden kom. Noget som mange danskere har svært ved. 10% vælger faktisk hornhinderne fra, når de melder sig til donorregistret. Så hvorfor har vi det svært med at donere vores hornhinder? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
-
Minister vil tage passet fra fremmedkrigere: Derfor er det et problem
05/11/2019 Duración: 25minMens tyrkerne og kurderne kæmper i Syrien, har de danske politikere kigget med herhjemmefra. Og de er bange. Bange for at danske IS-krigere i Syrien vil vende hjem til Danmark igen. Derfor har Folketinget netop vedtaget en ny lov, der giver vores udlændinge- og integrationsminister carte blanche til at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uden en rettergang. Men den nye lov er i den grad blevet kritiseret. Så hvorfor er den et problem? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.