Bms I-o Podcasts

I tidligere afsnit af den immuno-onkologiske podcast har vi introduceret og drøftet en mere aktiv brug af PRO-data i det danske sundhedsvæsen. Der er fordele ved at bruge PRO-data til at måle patienternes livskvalitet, men samtidig er flere læger skeptiske overfor at implementere PRO mere bredt i det danske sundhedsvæsen. Overfor klinikerne står flere politikere, der ønsker at ’sætte patienten mere i fokus’. Men hvordan vil politikerne reelt gøre det? Kan øget brug af sundhedsdata som f.eks. PRO være en mulighed for at inddrage patienten mere? Hvad er de politiske planer for brugen af sundhedsdata i det danske sundhedsvæsen? Hvad betyder brugen af PRO-data for uligheden i vores sundhedsvæsen? Er øget brug af data en gevinst for fremtidens patienter? Skal PRO-skemaer implementeres bredt i det danske sundhedsvæsen? Vi tager debatten med politiker fra Region Hovedstaden Karin Friis Bach (RV) og læge Gry Assam Taarnhøj.

Et nyt dansk studie viser, at man kan få et mere retvisende billede af patientens livskvalitet, hvis man benytter nye metoder og bruger PRO-data mere aktivt - så vi inddrager patienterne mere systematisk. Men er det en god idé at bruge PRO til at måle livskvalitet? Vi tager debatten med forskeren bag det nye studie Gry Assam Taarnhøj, og afdelingslæge fra Rigshospitalet Jakob Lauritsen. Formår PRO at spørge ind til det rigtige? Egner PRO-data sig til den praktiske hverdag, eller bør det holdes til forskning? Kan PRO supplere de samtaler, lægen har med patienten i dag? Eller bliver PRO en spareøvelse?

Som læge vil man gerne yde den bedste behandling til sin patient. Derfor taler vi ofte om patienternes livskvalitet – både under og efter behandlingen - når vi skal vurdere, om en patient får den rigtige behandling. Det er som sådan ikke noget nyt, men måske skal vi i fremtiden tale om og måle livskvalitet på en ny måde? Hvordan måler og taler vi om livskvalitet i dag? Er de spørgeskemaer, som vi har i dag, uddaterede? Skal vi i højere grad bruge patienternes selvrapporterede data (PRO)? Hvad er PRO, og hvordan kan vi bruge PRO-data mere aktivt i det danske sundhedsvæsen til at måle og tale om patienternes livskvalitet? Er det relevant for patienten at bruge nye metoder som PRO?.

Skjoldbruskkirtlen, binyrerne, bugspytkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne kan også blive ramt af bivirkninger, når man behandler en patient med immunterapi, men bivirkninger i disse endokrinologiske kirtler kan være svære at afkode. Symptomerne minder nemlig om bivirkninger ved kræftbehandlingen. Lyt med i dette afsnit, hvor vi taler om, hvordan man kan bestemme, hvor bivirkningerne stammer fra, hvad man gør ved dem og i hvilke tilfælde, man bliver nødt til at stoppe behandlingen.

I denne podcast taler vi nærmere om endokrinologiske bivirkninger, altså bivirkninger i de hormonelle systemer, ved anvendelse af immunterapi. Hypofysen styrer op til seks hormonelle systemer i kroppen, og hypofysen bliver ofte ramt af bivirkninger, som kan være alvorlige, ved brugen af immunterapi. Lyt med og bliv klogere på, hvordan man opdager de endokrinologiske bivirkninger. Og få også svar på, hvordan man behandler, hvad man som kliniker skal være særligt opmærksom på, og hvad udsigterne er for patienten?

Det er 3 år siden, at Ane Teisner for første gang blev involveret i behandlingen af leverskader på baggrund af immun-onkologi. Hør hendes erfaringer siden da.

I takt med udbredelsen af immuno-onkologisk behandling er det vigtigt at kende og kunne behandle de hyppige bivirkninger i tarmene. Hør her, hvordan speciallæge Jakob Seidelin gør.

Immun-onkologi er en vigtig brik i fremtidens kræftbehandling. Det er der bred enighed om blandt førende forskere.

Sammen med Henrik Schmidt ser vi i dette modul nærmere på de bivirkninger, der er relateret til huden, nervesystemet og nyrerne.

Over de seneste år har immuno-onkologi (I-O) fundet sin plads i standard- behandlingen af flere forskellige kræftformer bl.a. modermærke-, nyre- og lungekræft.