Stetoskopet

Work-life balance er et udtryk, der for alvor er kommet på dagsordenen! Flere og flere yngre læger efterspørger en kortere arbejdsuge i klinikken og mange sygeplejersker er allerede på deltid. Men hvad skyldes denne tendens? Kan det forklares i generationsskiftet på arbejdsmarkedet? Er det ønsket om en mere individualiseret karriere eller mere fritid, som driver den øgede interesse? Vi har sat os for at undersøge, hvordan deltids- eller delte stillinger kan se ud, og hvorfor interessen er stigende. Vi taler med sygeplejerske og danser Vanessa Ortiz-Monje, læge og fællestillidsrepræsentant Lui Näslund Koch og cand.scient.pol og fremtidsforsker Marianne Levinsen.Medvirkende: Lui Näslund Koch, Marianne Levinsen, Vanessa Ortiz-Monje, Line Katrine Klastrup, Eva Amanda LorentzenIndslag: 1:30 Lui Näslund Koch, 13:17 Marianne Levinsen, 31:49 Vanessa Ortiz-Monje

For nylig åbnede The Minds of 99 deres koncert i Parken med ordene: “Det her. Det er fucking genåbningen af Danmark”. På stadion stod 50.000 mennesker. For første gang i lang tid var så mange samlet for at høre musik. Men hvad er det der sker mellem mennesker, der hører musik? Hvilke kvaliteter ved musikken er det, der giver os lyst til at bevæge os til den? Hvad er det der sker i hjernen hos mennesker, der spiller musik eller improviserer? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Stetoskopet, hvor vi har besøg af Peter Vuust, der er professor i neuroscience ved Aarhus Universitet, professor i musik ved det Jyske Musikkonservatorium og leder af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.Medvirkende: Peter Vuust, Mads Skovsgaard Larsen, Helena BardenflethIndslag: 1:17 Præsentation af dagens ekspert, 7:05 Forskning, 15:15 Musikkens indflydelse på hjernen, 17:14 Hvad sker der, når man improviserer?, 23:20 Kroppen i bevægelse

En dansk sensommerdag i august 2020 blev vi beriget med tredje omgang historier fra gamle dage med trommende regn mod ruden og skoldhed kaffe i koppen. Morten Kraft havde et rigt og forskelligartet lægeliv fyldt med hittepåsomhed, frækhed og mod til at følge selv de skøreste idéer til dørs. Vi bevæger os i denne omgang i det jyske med udgangspunkt i smilets by Aarhus. Dette program danner første skæring af Mortens historier. Stetoskopets lyttere kan vente flere indslag med enkeltstående anekdoter i fremtidige udsendelser. En enkelt udsendelse rakte simpelthen ikke til alle Mortens guldkorn. Tag plads i nærmeste lænestol med en skål småkager og en kop kaffe at styrke jer på til denne weekends omgang historier fra gamle dage.Medvirkende: Morten Kraft, Jens Christian Kraft, Jeppe Kristoffer Pilegaard Larsen, Niels Emil HillerupIndslag: 2:37 Studietid, 15:37 Reservelægetid, 22:13 Overlægetid, 29:47 Kæpheste, 33:56 Mortens råd

Vi skal både en tur i fængslet, køre med blå blink og høre om, hvad det vil sige at skrive røde papirer, når vi følger psykiater og læge ved Psykiatrisk udrykningstjeneste Simon Ploug Gartner i en af hans vagter i tjenesten. I denne reportage er vi fluen på væggen, når Simon møder mennesker, der står placeret i et både indre og ydre kaos, og vi lytter med, når selv den mest opkørte, akutte situation alligevel får et roligt dække over sig. Medvirkende: Simon Ploug Gartner, Trisse Dyrløv Høegh, Sofie Strømgaard Indslag:

Tag med Stetoskopet på tur til Korogwe, Tanzania, hvor vi følger dagligdagen i et forskningsprojekt om mødre og børns sundhed. Tanzania er et af de 10 lande i verden der har den højeste forekomst af malaria, hvilket kan føre til alvorlig sygdom og i værste fald død. Vi snakker med projektleder Line Hjort som forsker i mødre og børns sundhed efter moderen har været udsat for malaria eller lav blodprocent under graviditeten. Projektet er en del af et årelangt samarbejde mellem danske og tanzanianske forskere, og vi snakker med professor Thor Theander, som var med til at grundlægge det tanzanianske forskningscenter, og som fortæller om sin forskning i Korogwe og om jagten på en effektiv vaccine mod malaria. Undervejs møder vi de lokale tanzanianske forskere Daniel Thomas Minja og dr. Omari Abdul Msemo som fortæller om det dansk-tanzanianske samarbejde og om forskellige sundhedsudfordringer i Tanzania. Medvirkende: Professor Thor Theander, Postdoc Line Hjort, Omari Abdul Msemo, Daniel Thomas Minja, Bodil

Smitter fastfoodkultur over landegrænser? Der er de seneste år sket en eksplosiv stigning i ikke-smitsomme sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og diabetes. Denne sygdomsgruppe står for 70% af alle dødsfald globalt set, og størstedelen af dødsfaldene sker i lav- og middelindkomstlande. Ikke-smitsomme sygdomme kan i mange tilfælde forebygges ved en sund livsstil - men kan man som individ stilles til ansvar for dette, eller er der andre faktorer der spiller ind? Og har man reelt samme forudsætninger for at undgå en ikke-smitsom sygdom hvis man bor i Tanzania, som hvis man bor i Danmark? Vi taler med Dirk Lund Christensen, lektor i global sundhed på Københavns Universitet, om hvorfor forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme er stigende og hvilke lande der er særligt hårdt ramt. Og med Dr. Joseph Okebe, uddannet børnelæge fra Nigeria og forsker i ikke-smitsomme sygdomme, som fortæller om sit arbejde med HIV, diabetes og forhøjet blodtryk i Tanzania og Uganda. Medvirkende: Dirk Lund Christ

Det er et efterhånden velkendt og veldokumenteret fænomen, at tykke mennesker bliver stigmatiseret på baggrund af deres størrelse. Det sker i alle afkroge af samfundet, og der er i stigende grad fokus på, at det også forekommer i mødet med sundhedsvæsenet. Mange oplever, at det ikke er muligt at opsøge sundhedsfaglig hjælp og - rådgivning vedrørende en given sundhedsmæssig problematik, uden at vægten berøres. Det giver patienten en dårlig oplevelse, og studier viser faktisk, at det ikke har en gavnlig og positiv effekt i relation til vægttab, at vægttab italesættes og anbefales af en sundhedsprofessionel, faktisk tværtimod risikerer man at gøre det værre, fordi patienten går ud af døren med en skyld- og skamfølelse. Men hvor efterlader det de sundhedsprofessionelle? Det er velkendt, at fedme øger risikoen for en række sygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme og diabetes, og der er på lang sigt en øget risiko for at dø for tidligt. Det er derfor et område, sundhedsprofessionelle er fagligt forpligtet til at

Forestil dig at gå ind i et transplantationscenter med to nyrer og gå derfra igen kun med den ene i behold, fordi du har valgt at give din anden nyre videre til et ukendt andet menneske. Du ved altså ikke hvem der vil få din nyre og du kommer højst sandsynligt heller aldrig til at finde ud af det. Dagens program handler om anonym levende nyredonation også kaldet altruistisk nyredonation. Vi taler bl.a. med overlæge, Claus Bistrup, der er leder af Danmarks første og eneste center for anonym levende nyredonation i Odense. Vi hører om centerets tilblivelse og de udfordringer de har mødt i tiden siden oprettelsen i 2019. Desuden taler vi med forsker ved AU, Andreas Albertsen, der, med en samfundsfaglig baggrund, bl.a. har specialiseret sig i organdonation. Han fortæller, set fra et internationalt perspektiv, om de muligheder vi har i Danmark for at øge antallet af de knappe organer til folk, der står på venteliste og har behov for et nyt. Derudover får vi et nuanceret indblik i de etiske dilemmaer, der kan være

Hvad betyder tro og religion for mennesker i mødet med uafvendelig sygdom? Det siges, at hospitalets vægge for tiden hører flere bønner end kirkens. Kan et menneske lide åndelig og eksistentiel smerte, og hvad kan spirituel omsorg og sjælesorg lindre? At tale om religion og tro er for mange et privat anliggende. Faktisk bliver de åndelige og religiøse forhold anset for at være det næstmest tabubelagte emne efter psykisk sygdom. Dette program er en næstekærlig håndsrækning for aftabuisere og undersøge betydningen af disse forhold. Til dette har vi interviewet Danmarks første og aktuelt eneste professor i åndelig og eksistentiel omsorg, Niels Christian Hvidt om de forskningsbaserede sundhedsaspekter ved tro. Ledsaget af tonerne fra Ansgarkirkens orgel og organist, Sóla Aradóttir, vil vi desuden tage jer helt med ind på Rigshospitalet, hvor mennesker af både forklarlige og uransagelige årsager ligger indlagt. Her yder hospitalsimamer som Ahmet Polat og -præster som Christian Busch åndelig og eksistentiel omsor

Av! Mit hoved. Hvert år får 25.000 danskere en hjernerystelse og det vurderes, at det tal er underestimeret. I dette program af Stetoskopet gør vi status på, hvor langt vi er forsknings- og behandlingsmæssigt i Danmark i forhold til denne potentielt invaliderende diagnose samt dykker ned i, hvordan livet som hjernerystelsesramt kan opleves. Vi taler med Henrik Schytz, som er overlæge og associate professor i neurologi og tilknyttet Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet – Glostrup, samt tre kvinder, Emilie, Amalie og Laura, som har det tilfælles, at de døjer med senfølger efter hjernerystelse. God fornøjelse! Link til Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelser: https://dcfh.dk/national-klinisk-retningslinje/Medvirkende: Henrik Schytz, Emilie, Amalia, Laura, Nanna Kirk Lauridsen, Anna Florescu, Ida RoostIndslag:

Nedfrysning af ægceller er - modsat sædceller - underlagt en del lovgivning, hvilket har betydet at indtil i år måtte befrugtede såvel som ubefrugtede æg kun være frosset ned i 5 år. Dette satte to kvinder sig for at ændre ved at stille et borgerforslag, som foreslog at ophæve denne tidsbegrænsning. Derfor taler vi i dette program med Cathrine Widunok Wichmand, der tager os med gennem hendes egne oplevelser fra fertilitetsbehandlingens start og frem til initiativet bag borgerforslaget, og sammen med Anne-Marie Axø Gerdes kaster vi et blik på nogle af de etiske dilemmaer som opstår, når man diskuterer lovgivning vedrørende kønsceller.Medvirkende: Cathrine Widunok Wichmand, Anne-Marie Axø Gerdes, Stefanie Jolak, Anna Kjær KristensenIndslag:

Bliver man en bedre sundhedsprofessionel ved at læse skønlitteratur? Og er skønlitteraturen et godt redskab til at træne ens empati og lettere forstå andre mennesker i deres helhed? Brugen af bl.a. af skønlitterær læsning og kreativ skrivning under overskrifter som “Narrativ Medicin” og ”Kultur på Recept” har vundet større udbredelse i takt med sundhedsvæsenets forandrede fokus på bedre patientinvolvering og mere pårørendeinddragelse. Til at gøres os klogere på dagens emne, har vi talt med lektor Anders Juhl Rasmussen fra Syddansk Universitet (SDU), der forsker og underviser i Narrativ medicin samt medicinstuderende Julie Ravn, der har skrevet en novelle og netop vundet en novellekonkurrence afholdt af SDU om ”Sygdom og Sundhed”.Medvirkende: Anders Juhl Rasmussen, Julie Ravn, Mads Skovsgaard Larsen, Sigrun SmithIndslag: 3:23 Interview m. lektor Anders Juhl Rasmussen, 11:52 Interview m. novellevinder og stud.med. Julie Ravn, 24:17 Interview m. Anders Juhl Rasmussen (fortsat), 42:22 Oplæsning af sid

I Danmark har vi efter sigende “let og lige” adgang til sundhedsvæsenet. Hvordan kan social ulighed i sundhed så være et stigende problem? En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2020 har kortlagt udviklingen i den sociale ulighed i sundhed i Danmark fra 2010-2017 og fundet, at uligheden er steget gennem perioden. Det er altså et voksende problem, at borgere med kortere uddannelser i langt højere grad oplever sygdom end borgere med længeregående uddannelser. Dertil kommer, at mennesker med kortere uddannelser i højere grad mærker konsekvenserne af sygdom. Med andre ord oplever mennesker med kortere uddannelsesniveau oftere og tidligere end mennesker med længere uddannelsesniveau at miste den formentligt vigtigste forudsætning for frihed; nemlig et godt helbred. Ulighed i sundhed er skadeligt for både individet og samfundet, men der findes heldigvis tiltag, der potentielt vil kunne udjævne den stigende ulighed i sundhed i Danmark. Lyt med når historiker og professor, Signild Vallgårda, og læge og professor e

Hvad har klimaforandringerne med sundhed at gøre? Rigtig meget viser det sig. Stigningen i forekomsten af ekstreme vejrfænomener som f.eks. hedebølger og oversvømmelser påvirker planetens økosystemer, hvilket har indflydelse på blandt andet fødevarekilder, beboelige områder samt øger risikoen for en lang række både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme. Greta Thunberg og en lang række forskere har i mange år råbt på klimahandling, men alligevel har Danmark svært ved at nå det nedskrevne klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% inden 2030. Faktisk ser det ud til at hele verden halter bagud. I samarbejde med lektor Peter Furu samt Anna Roe Rasmussen og Salli Tophøj fra organisationen Læger for Klimaet undersøger vi nærmere hvad der gøres og bør gøres for at reducere klimaforandringernes negative påvirkning på global sundhed. Mere forskningsbaseret viden om emnet kan findes på lancetcountdown.org. Medvirkende: Salli Tophøj, Anna Roe, Peter Furu, Nina Langer Primdahl, Bodil Hoffmeyer, So

Hvordan opholder man troen på et lægemiddel hele vejen igennem et klinisk studie? I dagens afsnit har vi taget forskerbrillerne på, når professor i lungemedicin Jens-Ulrik Stæhr Jensen fortæller om sit forskningsprojekt ProBe-COVID. Forsøget undersøger om behandling med hydroxychloroquin og azithromycin kan forkorte indlæggelsen og forbedre prognosen for patienter med COVID-19 sammenlignet med placebo. I 2020 er lægers, befolkningens og ikke mindst WHO’s tiltro til hydroxychloroquin som behandling af COVID-19 virkelig blevet sat på prøve. Jens-Ulrik Jensen tager os med i projektets medgang og modgang, og vi stiller helt skarpt på de videnskabsetiske overvejelser, der har været i fokus gennem alle beslutninger. Medvirkende: Jens-Ulrik Stæhr Jensen, Mika Andersen, Anna Kjær KristensenIndslag:

Ifølge Dansk Misbrugsbehandling estimeres det, at 100.000 danskere har et overforbrug af medicin, hvoraf hovedparten får deres stof ordineret af en læge. Hvordan opstår denne afhængighed? Hvordan kan den forebygges? Og hvor svigter det danske behandlingssystem lige nu disse patienter? Sammen med psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom dykker vi ned i afhængighedens væsen. God fornøjelse! Medvirkende: Henrik Rindom, Eva Lorentzen, Helena BardenflethIndslag: 2:06 Introduktion af Henrik Rindom, 3:25 Hvad er afhængighed?, 13:18 Månedens medicin: methylphenidat, 16:02 Hvor svigter vi patienterne?, 19:06 Motivation og behandling

I 2018 døde omkring 140.000 mennesker på verdensplan af mæslinger, de fleste heriblandt er børn under 5 år. I 1963 inden indførelsen af mæslingevaccinen var dette tal på omkring 2,6 millioner. Mæslingevaccinen er blot en af de vacciner som indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Derfor har vi aktuelt ingen dødsfald relateret til mæslinger i Danmark.I denne udsendelse dykker vi ned i det danske børnevaccinationsprogram. Vi snakker med læge fra Statens Serum institut Peter Andersen, om hvilken betydning det har haft for folkesundheden i Danmark. Derudover forsøger vi at besvarer helt grundlæggende spørgsmål om hvad en vaccine er, hvordan produceres den, hvad indeholder den, virker den overhovedet, er det bedre at blive naturlig syg og er der nogen sammenhæng mellem vaccination og autisme. Artikler doi: 10.1016/j.vaccine.2014.04.085. Epub 2014 May 9. doi: 10.7326/M18-2101. Epub 2019 Mar 5. doi: 10.7326/M18-2101 doi: 10.1126/science.aay6485 Medvirkende: Peter Andersen, Ida Roost Indslag:

Tag med to læger på en rejse fra stud.med. med forskningsinteresse til direktør i biotekselskaber, og bliv klogere på, hvordan det er at arbejde med udvikling af nye banebrydende lægemidler i et internationalt biotekmiljø. Hør også formanden for Dansk Biotek forklare om et blomstrende biotekmiljø i Danmark. I denne episode af Stetoskopet interviewer vi læge Hans Schambye, CEO for Galecto og formand for Dansk Biotek, og læge John Haurum, medstifter af Symphogen, tidl. CEO i F-Star og rådgiver for biotekselskaber.Medvirkende: Hans Schambye, John Haurum, Jacob Lund-Andersen, Stefanie JolakIndslag:

Hvad er bevidsthed? Kan vores ide om virkeligheden ses som en kontrolleret hallucination? Og er vores evne til at opfatte og processere alle sanseindtryk i hjernen så begrænset, at vi risikerer at overse en gorilla, selvom vi kigger direkte på den? I denne omgang af stetoskopet skal vi tale med tre professorer – Troels W. Kjær, Anil Seth og Daniel Simons – der fra hver deres faglige stol fortæller om, hvordan vores bevidsthed fungerer, samt hvordan vores forventning til verden påvirker vejen fra sansestimulus til vores bevidste forestilling om, hvordan verden ser ud.Medvirkende: Anil Seth, Troels W. Kjær, Daniel Simons, Amalie Middelboe, Alberte Hjort Duus, Agnes RiparbelliIndslag: 2:20 Anil Seth, 9:35 Troels W. Kjær, 17:29 Daniel Simons

Har du nogensinde googlet efter medicinsk viden og fundet informationen i Lægehåndbogen eller på pro.medicin.dk? Måske bruger du deres apps regelmæssigt? Stetoskopet er gået bagom siderne for at finde ud af, hvordan den viden, mange dagligt bruger, bliver til. Hvem skriver det? Hvordan valideres det? Hvordan undgås potentielle interessekonflikter? Og hvordan mon disse digitale opslagsværker ser ud om 5-10 år? For at få svar på disse spørgsmål har vi haft besøg i studiet af chefredaktør for Lægehåndbogen Hans Christian Kjeldsen og informationsfarmaceut fra pro.medicin Louise Thrane. God fornøjelse!Medvirkende: Hans Christian Kjeldsen, Louise Thrane, Anna Maria Florescu, Jacob Lund-Andersen, Bjørn WiegellIndslag: 1:40 Interview med Hans Christian Kjeldsen fra Lægehåndbogen, 29:30 Interview med Louise Thrane fra pro.medicin