Sinopsis
Dette er en mediciner-podcast
Episodios
-
#129 Hyperhidrose - en tavs lidelse
01/11/2022 Duración: 21minOp mod 200.000 mennesker i Danmark lider af hyperhidrose – en sygdom karakteriseret ved overdreven svedtendens. Men hyperhidrose er en tavs lidelse. Mange fortæller nemlig ikke om deres sygdom, selvom det er både ubehageligt og hæmmende at svede for meget på hænder, fødder eller i armhulerne. I dagens afsnit kan du møde speciallæge i dermatologi Abdi Mohamoud. Vi taler også med den anonyme patient ”Maria”, som fortæller om, hvordan hyperhidrose påvirker hendes hverdag. Medvirkende: Abdiweli Awil Mohamoud, Emma JensenIndslag:
-
#128 Psykopaternes planet
01/10/2022 Duración: 47minSammen med chef- og retspsykolog Tine Wøbbe og skuespiller Morten Hee Andersen prøver vi i dette program at sætte os ind i hovedet og i kroppen på en psykopat. Med en henholdsvis klinisk og kunstnerisk tilgang tilnærmer vi os svar på spørgsmål som; Hvad er psykopati? Hvordan anskuer man et psykopatisk følelsesliv? Kan forelskelse overhovedet opstå for et menneske med udtalte psykopatiske træk? Og hvorfor er vold en artikulationsmåde for en psykopat? God lyttelyst! Medvirkende: Tine Wøbbe, Morten Hee Andersen, Jaris Gerup, Sofie Strømgaard Indslag:
-
#127 Lille liv, store håb
01/09/2022 Duración: 30min”50/50 for at han overlever, og hvis han overlever, er der 75% risici for at han bliver multihandicappet”. Katrine sætter August i verden tre måneder før tid. Han er rødhudet og dunet. De kalder ham fugleungen. Forskellen er bare at fugleunger er klar til at svømme rundt så snart de bliver født. August er én af de ca. 600 børn, der hvert år fødes før 32. graviditetsuge og kræver intensiv pleje for at kunne overleve. I nogle af de børn, der overlever, sætter præmaturiteten sig som skarpe aftryk på krop og kognitivitet. I andre gør den ikke. I det hele taget er det svært gisne om hvad for tidligfødte børn overlever til. I denne episode af Stetoskopet taler vi med en behandler og en forælder om nogle af de overvejelser, de hver især står med på hver deres side af kuvøsen.Medvirkende: Producer: Nanna Kirk Lauridsen, Jordemoder og cand.san Vært & producer: Sofie Hoppe Søe, stud.med og født i uge 24+5 Gæster: Overlæge i neonatologi Lise Aunsholt og forælder Katrine Lyddesign & musik: René Slott Foto:
-
#126 Fødselsskader - Et program om efterveerne
15/06/2022 Duración: 42minMere end 60.000 kvinder føder hvert år, i Danmark. 90% af alle, der bringer deres første barn til verden må sys bagefter. Ligeledes kan fødslen, for kvinden, have andre konsekvenser, som urininkontinents, varige smerter i underlivet, problemer med sexlivet eller andre former for senfølger. Trods de mange kvinder der hvert år føder, er kendskabet til fødselsskader ikke udbredt. Fødselsforberedelser er velkendte, men efterspillet og efterveerne efter fødslen, er tilsyneladende et mere overset område, som gennem de seneste år har medført et stigende antal kvinders opråb. I denne episode sætter vi derfor fødselsskader under luppen, for at undersøge hvad vi egentlig ved om fødselsskader i sundhedsvæsenet og samfundet - og hvorfor vi ikke ved mere om det. Dette gør vi sammen med vores to gæster i studiet: Forfatter, Dy Plambeck og afdelingslæge for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Hanna Jangö. Medvirkende: Gæster: Dy Plambeck, Forfatter Hanna Jangö, afdelingslæge for Kvindesygdomme, Graviditet og Fø
-
#125 Din kræft er kureret - Livet med senfølger
01/06/2022 Duración: 40min”Vi snubler i vores egen succes” - I Danmark er man blevet rigtig gode til at behandle kræft, dejligt! Men bagsiden af medaljen er at 60-70% af alle kræftoverlevere kommer til at opleve kroniske senfølger efter deres kræftsygdom. Senfølgerne spænder bredt fra fatigue (træthed), til depression og ny kræftsygdom. I programmet skal I møde Anna-Maria Barse, som lever med senfølger efter at hun havde kræft som barn, og hun giver os et indblik i hendes hverdag. Derefter fortæller kræftforsker Christoffer Johansen om hvilke udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i relation til senfølger efter kræft. Medvirkende: Anna-Maria Barse, Christoffer Johansen, Anna Kjær KristensenIndslag: 0:55 Interview Anna-Maria Barse, 18:54 Interview med Christoffer Johansen
-
#124 Sådan bliver du 100 år
15/05/2022 Duración: 58minHvad har bananfluer og et råt løg med aldring at gøre? Lyt med i dag, når Stetoskopet finder svar på hvorfor man ældes og prøver at opklare hvordan man bliver 100 år gammel.Vi er på reportage på Center for Sund Aldring, for at interviewe aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen og vi hører visdomsord fra Gerda på 98 år. Derudover hygger vi i studiet med test af diverse tips til sund aldring. Et spændende, nørdet og hyggeligt program, som man muligvis lever længere af at lytte til. Medvirkende: Morten Scheibye-Knudsen, Gerda Rasmussen, Anne-Katrine Rosenkrantz De Lasson, Mikkel Henningsen, Mika AndersenIndslag:
-
#123 Sundhed på flugt
01/05/2022 Duración: 38minI disse dage flygter mange mennesker fra krigen i Ukraine. Ukrainerne er en gruppe blandt mange, som gennem årene har været nødsaget til at flygte fra deres hjemland og tilpasse sig nye samfund i Europa. Men hvordan tilpasser man sig en ny hverdag og nye normer, når man stadig bærer traumer fra krigen med sig? Og hvordan får man hjælp i sundhedsvæsenet, når man har psykiske problemstillinger, som man kan have svært ved at tale om? Dette afsnit handler om sundhed på flugt. Vi spørger overlæge Morten Sodemann samt læge og p.hD Charlotte Kærgaard Sonne om, hvordan det står med flygtninges mentale sundhed - og om hvad der sker, når flygtninge møder det danske sundhedsvæsen. Er det danske sundhedsvæsen rustet til at tage hånd om disse mennesker? Gør det det godt nok?Medvirkende: Morten Sodemann, Charlotte Kærgaard Sonne, Trisse Dyrløv Høegh, Emma JensenIndslag: 2:39:00 Interview med Charlotte Kærgaard Sonne, 10:07:00 Interview med Morten Sodemann, 15:32:00 Fælles diskussion
-
#122 Kunstens Kræfter
15/04/2022 Duración: 36minHvordan påvirker kunst din sundhed, selv hvis du ikke går op i det? Kunst kan for nogle lyde elitært og kulturradikalt, men faktisk kan det have en effekt på dit fysiske såvel som mentale helbred - uanset om du interesserer dig for kunst eller ej. I dette program undersøger vi, hvordan kunst bruges på hospitaler med særligt afsæt i det nybyggede supersygehus i Gødstrup, hvor kunsten i den grad har fået en central placering. Vi taler med forsker Birgitte Folmann, der ved en hel del om atmosfære i bl.a. hospitalsrum og menneskers sanseoplevelser. Derudover taler vi med sygeplejefaglig direktør, Ida Götke, der har haft en stor indflydelse på indretningen og udsmykningen af Gødstrup Regionshospital. Vi drøfter, hvorfor både det biomedicinske og det humanvidenskabelige paradigme er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen og forståelsen for det hele menneske. Herunder, hvordan kunsten kan hjælpe i en hospitalsverden, hvor lidelse og sygdom er en uundgåelig del af hverdagen.Medvirkende: Birgitte Folmann, Ida Göt
-
#121 Syg af sorg
01/04/2022 Duración: 37minI Danmark kan dét at være i dyb sorg snart diagnosticeres som en sygdomstilstand. WHO har vedtaget diagnosen ’’Prolonged Grief Disorder’’, som endnu ikke har fået et dansk navn, men har skabt en del debat blandt diverse fagfolk herhjemme. Men hvordan gives en sådan diagnose i praksis? Og hvad er sorg for en størrelse? Dette har vi snakket med psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin og hospitalspræst Lotte Mørk om i dette afsnit af Stetoskopet.Medvirkende: Mai-Britt Guldin, Lotte Mørk, Anna Kohler Leerhøy, Mads Skovsgaard LarsenIndslag: 1:30 Interview m. Mai-Britt Guldin, 17:50 Interview m. Lotte Mørk
-
#120 Allergi - der er noget i luften
15/03/2022 Duración: 31minForåret er over os! Solen skinner, fuglene kvidrer, og træerne springer ud! Sidstnævnte er for mange mennesker forbundet med nys, løbende næse og kløende øjne. Symptomerne, der også kaldes høfeber, skyldes overfølsomhed over for luftbårne partikler som pollen, dyrehår og støvmider. Dagens program dykker ned i, hvad der sker i kroppen under en allergisk reaktion, giver bud på årsagen til udbredelsen og ikke mindst behandlingen af det. God fornøjelse og prosit!Medvirkende: Lars Frølund, Mathilde Lagoni, Anna Maria FlorescuIndslag:
-
#119 Kæbekirurgi
02/03/2022 Duración: 46minI dagens udsendelse stilles skarpt på et kirurgisk speciale som, i Danmark, ikke varetages af læger. I en venlig samtale diskuteres hvad kæbekirurger laver? -Hvordan man bliver kæbekirurgisk specialist i Danmark? -Og om samarbejdet med læger i fortid og fremtid ser ud for dette særegne speciale. Vi har eksperter i studiet.Medvirkende: Cæcilie Havndrup-Pedersen, Søren Hillerup, Niels Emil HillerupIndslag: 1:00 Introduktion til gæsterne, 7:35 Specialistuddannelsen i dag, 14:10 Hvad laver en kæbekirurg?, 25:45 Dansk kæbekirurgi, 42:00 Gode råd og håb for fremtiden
-
#118 Mit bankende grisehjerte
15/02/2022 Duración: 39minDen 7. januar 2022 får den 57-årige amerikanske patient David Bennet foretaget en xenotransplantation - med andre ord; han modtager et grisehjerte som erstatning for sit eget syge hjerte. I dette program ser vi sammen med professor Gunnar Gislason nærmere på historiske nedslagspunkter i videnskaben om organtransplantation og på de genmodificerede grisehjerter, der kan bruges til xenotransplantationer. Derudover får vi en detaljeret og teknisk forklaring på, hvordan en hjertetransplantation faktisk foregår, af læge Joakim Grant Frederiksen. Vi kommer naturligvis heller ikke udenom at belyse nogle af de etiske aspekter, der medfølger den kundskab i naturvidenskaben det er at transplantere grisehjerter til mennesker. God lyttelyst!Medvirkende: Medvirkende: Gunnar Gislason, Joakim Grant Frederiksen, Sofie Strømgaard, Christoffer Skov Olesen, Mie Sisse KonradsenIndslag:
-
#117 Hypnose - kan din hjerne overtales?
01/02/2022 Duración: 45minHvad er hypnose? Et spørgsmål, der, trods en masse forskning indenfor området, stadig er svært at svare på, og som du i dette program *spoiler alert* heller ikke får en entydig forklaring på. Til gengæld kan du blive klogere på hypnosens (aktions)potentiale, som rummer smerte- og angstbehandling samt genoptræning efter erhvervet hjerneskade. Derudover kan du se frem til at blive taget gennem en hypnosesession. Lyt godt med!Medvirkende: Jonas Lindeløv, Mikkel Karlsen, Alberte Hjorth Duus, Agnes Riparbelli, Anna Maria FlorescuIndslag:
-
#116 Dagen derpå - Et program om tømmermænd
15/01/2022 Duración: 24minHovedpine, svimmelhed, tørst, udmattelse, kvalme og hjertebanken - det lyder måske alvorligt, men de fleste af os kender det nok som tømmermænd. Som en forlængelse af adventskalenderen, er vi gået i studiet for at diskutere tømmermænd med udgangspunkt i personlige erfaringer, myter og forskning. Lyt med og bliv klogere på om man må blande alkohol, og om alderen giver værre tømmermænd. Stetoskopet ønsker alle vores lyttere et rigtig godt nytår! Medvirkende: Line Olsen, Lone Kikkenborg, Anne-Katrine Rosenkrantz De Lasson, Sofie Strømgaard, Anna Kjær KristensenIndslag:
-
#115 Stetoskopets adventskalender - myter om kost og træning
19/12/2021 Duración: 33minVi er nået til sidste låge i Stetoskopets adventskalender! I dag skal vi julehygge og opklare myter om kost og træning. Lyt med og bliv klogere på om der findes negative kalorier, om kulhydrater er farlige, og hvilken træningsform er den bedste. Som altid skal vi også høre en historie fra gamle og samt afklare om julen er reddet - i form af en potentiel stor økonomisk gevinst på juleskrabekalenderen?!Medvirkende: Mikkel Frandsen, Niels Emil Hillerup, Mika Andersen, Anna Kjær KristensenIndslag:
-
#114 Stetoskopets adventskalender - anekdoter om sundhedsmyter
12/12/2021 Duración: 27minFølg med i dette adventsafsnit, hvor vi snakker med Andreas Hoff, som er overlæge i psykiatri, komiker samt medforfatter til bogen "100 myter om sundhed og sygdom". Vi hører om hvordan det er at være overlæge og komiker, og vi dykker dybere ned i hvor sundhedsmyter stammer fra. Til sidst hører vi endnu en juleanekdote fra doktor Morten Kraft.Medvirkende: Andreas Hoff, Morten Kraft, Anna Kjær Kristensen, Mika Andersen, Niels Emil HillerupIndslag:
-
#113 Stetoskopets adventskalender - stjernetegn og overtro
05/12/2021 Duración: 27minGlædelig anden søndag i advent! I Stetoskopets adventskalender skruer vi op for julehyggen og opklarer forskellige myter om sundhed. I denne episode undersøger vi sammenhængen mellem stjernetegn, overtro og sundhed - hvilke stjernetegn er de bedst egnede mavetarmkirurger? Er det farligt at blive opereret på fredag den 13.? Derudover er vi kommet én søndag nærmere milliongevinsten der forhåbentligt sikrer Stetoskopets økonomiske fremtid - og gad vide om snapsen nogensinde bliver kold. Medvirkende: Camilla Christophersen, Mika Andersen, Anna Kjær KristensenIndslag:
-
#112 Stetoskopets adventskalender - myter om alkohol
28/11/2021 Duración: 21minGlædelig første søndag i advent! I Stetoskopets adventskalender skruer vi op for julehyggen og opklarer forskellige myter om sundhed. I denne episode undersøger vi myter om alkohol – kan julesnapsen rense halsen for corona, og kan alkohol egentlig være sundt? Følg også med i juleeventyret om at sikre Stetoskopets økonomiske fremtid og om snapsen nogensinde kommer på køl.Medvirkende: Sofie Strømgaard, Anna Kjær Kristensen, Mika AndersenIndslag:
-
#111 Mænd på pillen - P-piller og fremtidens prævention
15/11/2021 Duración: 43minHar du husket at tage din p-pille, mand? P-pillen til mænd kan næsten virke som en sundhedsvidenskabelig myte, der altid bliver talt om, men som aldrig rigtig bliver til noget. Hvor dælen bliver den af? Og hvorfor er der overhovedet brug for alternativer til de eksisterende præventionsformer? Det undersøger vi i dette afsnit af Stetoskopet. Til at belyse emnet har vi besøgt Anders Rehfeld i sit laboratorium, hvor han har fundet et sædcellehæmmende stof, der forhåbentlig kan blive til den pille, mænd (og kvinder) har brug for! For hvad er det kvinder lægger krop til, når de tager hormonbaseret prævention? Lyt med, når Charlotte Wessel Skovlund præciserer hendes forskningsfund om den præventions- og bivirkningsbyrde, som kvinder på p-piller bærer rundt på. Medvirkende: Anders Rehfeld, Charlotte Wessel Skovlund, Jaris Gerup, Sigrun Smith, Nina Langer PrimdahlIndslag: 0:00 Rundvisning på Anders Rehfelds laboratorie, 3:45 1. del af interview med Anders Rehfeld, 13:05 Interview med Charlotte Skovlund, 28:47 Vo
-
#110 Ny på jobbet - om supervision af yngre læger
01/11/2021 Duración: 43minI dagens program stiller vi skarpt på supervision af yngre læger. Er du på en afdeling, hvor supervisionen halter? Eller måske den bare halter på hver tredje nattevagt, hvor din bagvagt er en af dem, der ikke ligefrem brænder for supervision? Lyt med til dagens program, og få tips og tricks til, hvordan du kan få feedback på dit arbejde ad andre veje, og hvordan du selv kan være med til at nudge en god supervisionskultur. Vi har Nicolai Damgaard Mørk i studiet, speciallæge i psykiatri, som til daglig arbejder med at forbedre supervisionen af yngre læger gennem bedside-supervision og kurser.Medvirkende: Nicolai Damgaard Mørk, Amalie Middelboe Andersen, Ida Roost Indslag: