Sinopsis
Hvad skal der til for at lære noget? Og hvornår er man en god underviser? I Underviseren belyser vi emner som er relevante for dig, der underviser voksne. Vi taler om de svære situationer, succeserne og om de teorier, der ligger til grund for vores praksis. Lyt med og få inspiration til planlægningen, styr på nerverne og ideer til hvordan du skaber det gode læringsmiljø. Produceret for Voksenpædagogiske kurser af Pia Reistrup. Pia er underviser på voksenpædagogiske kurser. Primært underviser hun mennesker, der selv skal undervise som en del af deres job. Produceret af Kursustrappen, Frederiksberg
Episodios
-
#12 Online-underviserens værksted
31/08/2021 Duración: 30minKan online-undervisning noget som klasserumsundervisning ikke kan? Og hvad med relationerne? Er det overhovedet muligt at skabe et fællesskab når vi ikke er i samme rum? Det taler jeg med underviser Mette Stange om i denne episode. Først blev underviserne kastet ud i noget som mange af dem ikke havde prøvet før - og oplevede en meget stejl læringskurve, da de pludselig fik travlt med omstille sig til at undervise over en skærm. Fra deltagernes side var der opbakning og tålmodighed. De var bare glade fordi undervisningen ikke blev aflyst. Nu er vi i en anden situation. Forventningerne til hvad en online-underviser skal kunne, har rykket sig. Der er ikke den samme plads til fejl og eksperimenter. Det skal køre på skinner, og udbyttet skal matche udbyttet ved traditionel tilstedeværelses-undervisning. I denne episode kigger vi en erfaren online-underviser over skulderen. Blandt andet får vi at vide at online-undervisning kræver meget mere forberedelse. Der er tips til brugbare værktøjer og til hvordan vi kan ska
-
#11 Jeg har fået lyst til at lære noget igen
03/05/2021 Duración: 29minOmstændigheder kan tvinge et menneske til at ændre sin forståelse af sig selv og af verden. Sofie, som er gæst i denne episode, blev blind som voksen. Hun fortæller om hvordan hun, da chokket havde lagt sig, måtte arbejde hårdt for at lære at være i verden på en ny måde. Hun opgav sin seminarieuddannelse, men er nu begyndt at interessere sig for læring og undervisning igen. Hun opfatter underviserrollen på en anden måde end før. For eksempel ser hun nu hvor meget det betyder at underviseren kan skabe trygge rammer for deltagerne så de får mod til at prøve tingene af uden frygten for at fejle. En anden ting, hun fremhæver som et træk ved god undervisning er, at deltagerne kan se relevansen i det de skal lære. Det er f. eks. ikke altid tilfældet når man går på sit tredje kursus i cv-skrivning på jobcenteret. Hør med når Sofie fortæller om nogle af sine vendepunkter, som f. eks. situationen, hvor det går op for hende at der ikke er nogen vej uden om at lære punktskrift, hvis hun vil læse sin yndlingsforfatter. E
-
#10 Hvad lærer vi lige nu om online-undervisning?
24/04/2020 Duración: 32minVi er online! God voksenundervisning er noget med involvering, variation, et godt læringsmiljø, at tilpasse sin undervisning efter den enkelte deltager, at skabe gode relationer og en lang række af andre faktorer, som rækker ud over det at formidle et stof. Men hvad gør vi med alt det, når undervisningen er online? Undervisere over hele landet er kastet ud i at skulle tilrettelægge og gennemføre undervisning på nye præmisser – og de har ikke haft tid til at øve sig. Hanne-Lene Hvid Dreesen fra UC-Syd i Kolding er gæst i UNDERVISEREN, og hun er en af dem, der har arbejdet med online-undervisning i mange år. Også hun har fået nye udfordringer. Der er nemlig forskel på om man planlægger en række internetbaserede aktiviteter for sine deltagere, eller om man sidder overfor dem, blot ved sin skærm i stedet for i et lokale. I dagens episode taler vi om, hvad der er anderledes ved den måde, vi underviser på for tiden. Hvad fungerer godt, hvor er udfordringerne, hvad lærer vi undervejs? Og ikke mindst, hvordan reagere
-
#9 Hvad er vigtig for dig når du underviser?
22/12/2019 Duración: 18minHvad er vigtigt for dig når du underviser? Det er alt for sjældent den ene underviser spørger den anden om netop dét. Pia Johanne Nielsen inviterede Pia Reistrup til en samtale om at være underviser. Det var i sommer, fuglene pippede øredøvende, men emnet er altid aktuelt. Hvad lægger underviseren vægt på? Hvorfor? Og hvad kan hun gøre for at det skal blive mere end et fromt ideal? Om undervisning som et samarbejde, om at skrue op og ned for sit lederskab, om at skabe relationer og om at gribe de muligheder der byder sig samtidig med at man har en plan. Vært Pia Reistrup, underviser på Almen voksenpædagogisk grunduddannelse
-
#8 - Tre kørelærere plus én
04/11/2019 Duración: 19minHvad gør man når kørelæreren siger at det går godt, men det synes man ikke selv? Eller når kørelæreren er skuffet og havde forventet sig mere af sin elev? Eller når han dýtter og rækker fuck ad andre bilister imens han siger at det skal eleven selvfølgelig ikke selv gøre. Eller når han hele tiden fortæller én noget, som man godt ved i forvejen? Det og mange andre spørgsmål vil vi kigge på i beretningen om den lange kringlede vej fra den dag Rosa besluttede sig for at få kørekort og til hun endelig fik det. Vært Pia Reistrup, underviser på Almen voksenpædagogisk Grunduddannelse
-
#7 Ih hvor er du god! Ris, ros eller konstruktiv feedback
18/06/2019 Duración: 19minHvordan virker det, jeg gør? Hvordan bliver mine handlinger opfattet af de andre? Det vil vi alle sammen gerne vide. Men samtidig har vi ikke så meget lyst til at høre, at det vi gør, ikke er godt nok. Feedback er, når den bliver brugt med omtanke, en af underviserens vigtigste metoder til at gøre sine deltagere gode. Og for underviseren selv er kollegial feedback en mulighed for at se sig selv udefra, blive bevidst om sine svagheder og styrker og på den baggrund arbejde med sig selv og sin underviserrolle. Pia & Pia taler om feedback i undervisningen ”Feedback er en faglig samtale , hvor formålet er at udvikle nye perspektiver og blive mere bevidst om hvilken effekt har det jeg gør på mine deltagere og på min undervisning i det hele taget. Det er det, feedback er..” Pia Johanne Vært: Pia Reistrup, underviser
-
#6 Er kurser og efteruddannelse spild af tid?
04/10/2018 Duración: 18minVi er mange der kan nikke genkendende til den her situation: Vi får lov af chefen til at få et kursus. Vi bruger tid og kræfter på at lære det nye, og vi glæder os til att komme tilbage til arbejdspladsen og bruge det vi har lært. Et halvt år senere opdager vi, at vi faktisk ikke har brugt den nye viden til noget, men at vi i store træk gør tingene på samme måde som vi har gjort hele tiden. Undervisning skal gøre en forskel. Det er det, der er hele meningen. Men undersøgelser viser, at vi kun anvender en ganske lille smule af det vi lærer når vi bliver sendt på kursus. Hvad er det lige, der går galt.. Troels Bom, læringskonsulent og forfatter til bogen "Effektiv undervisning", har nogle bud. Og når hans deltagere ikke kan svare på hvorfor de er havnet på hans kursus, opfordrer han dem nogen gange til at gå ud og ringe til chefen for at spørge.
-
#5 - Underviseren - Trang eller tvang
19/08/2018 Duración: 14minDet er stadig sommer, i Underviseren snakker vi dilemmaer. Pia Johanne har valgt dagens emne i dilemmahjørnet: Tvang eller trang. Selvom mennesker har en iboende trang til at lære, kan det også være rigtig træls at komme på kursus når man ikke selv har valgt det. Når deltageren siger nej, er der så overhovedet noget vi som undervisere kan gøre? Ja, mener Pia og Pia. Underviserens fornemste opgave er at få deltageren til at opleve undervisningen som meningsfuld og at få dem i kontakt med deres ressourcer, så de oplever at de kan. Jeg har haft succes med at spørge folk lige ud af posen, siger Pia Johanne. Få forbeholdene på bordet. Når vi sætter ord på, sker det oftere end vi tror, at lorten bliver transformeret til det rene guld. Vært Pia Reistrup, Kursustrappen
-
#4 Underviseren - Jeg fatter ikke hvad det skal bruges til
02/08/2018 Duración: 14minDet er sommer, og der er tid til at dvæle lidt ved de situationer som gør undervisningen interessant, uforudsigelig og somme tider også besværlig. F. eks. når man ikke lige ved hvad man skal sige til en deltager som ikke kan se meningen med det hele. Er det ham der er fatsvag eller er det dig der ikke gør dit arbejde godt? Ingen af de spørgsmål er særligt relevante at stille, siger Pia Johanne Nielsen. I stedet handler det for underviseren om at gribe øjeblikket, at stoppe op og tilbyde sin hjælp OG at gribe chancen til - sammen deltagerne - at kridte banen op på ny. Det kan gøres på flere måder. En forudsætning er dog at det sociale skal fungere. Derfor skal der fra starten lægges en indsats i at få skabt gode relationer og et godt læringsmiljø. Fungerer deltagerne godt sammen, så rykker de sig meget mere end hvis de ikke gør det.
-
#3 Underviseren - Se! Sig ja! Gør god!
18/06/2018 Duración: 20minSe! Sig ja! Gør god! Troels Bom er en mand med en mission. Han vil gøre mennesker gode. Begrebet at “gøre god” henter han fra teatrets verden, hvor det handler om at sige ja og gå med, når en medskuespiller improviserer. I undervisningens verden går gøre god-bevægelsen ud på at træne sig i at have blik for sine deltageres styrker og at opmuntre dem til at træde ud af deres komfort-zone, derud hvor der er ny læring at hente.Hør f. eks. om manden, der ikke kunne stille spørgsmål, og om hvordan Troels fik ham til at gøre det alligevel Underviser-feedback skal have fokus på det, som deltageren gør godt. Men det betyder ikke, at det hele er ren sødsuppe. Og den gode gamle sandwich-model, hvor vi pakker kritikken ind i en over- og en underkrydder af ros, den holder ikke. Troels Bom er facilitator, konsulent, blogger og forfatter til bogen Effektiv undervisning, som udkom sidste år. Vært Pia Reistrup Kursustrappen Frederiksberg
-
#2 Underviseren - Sådan skaber du dialog i undervisningen
23/05/2018 Duración: 14minEnhver undervisers skræk er at stille et spørgsmål og så er der ikke nogen der svarer. Eller det modsatte: Alle byder ind og vi bevæger os i galopfart væk fra dagens emne. Dialog er den vanskeligste metode at bruge i undervisningen, siger Pia Johanne Nielsen, mangeårig underviser i voksenpædagogik. Men dialogen er vigtigere end nogen sinde i disse tider hvor det hele handler om mig mig mig. I dialogen skaber vi et rum hvor vi kan mødes og blive klogere sammen. Hvis underviseren vel at mærke formår at stille de rigtige spørgsmål og at finde ind til sin nysgerrighed og lyst til at lytte til hvad deltagerne byder ind med. Nøglen til hvordan du bliver en god dialogleder, ligger i fokusskiftet. Fremfor at være optaget af om du brillerer som underviser, så flyt dit fokus hen på deltagerne og spørg dig selv, hvordan du får dem til at brillere, råder Pia Johanne.
-
#1 Underviseren – Hvad skal der til for at lære noget?
19/04/2018 Duración: 20minDu går ind i undervisningslokalet. Du har forberedt dig godt. Deltagerne kigger forventningsfuldt (eller skeptisk) på dig. Du tænker måske: Nu gælder det om at jeg præsterer overbevisende, så de synes jeg er en god underviser. Eller måske tænker du: Nu gælder det om at deltagerne får noget med hjem, som de kan bruge til noget. To sider af samme sag – eller hvad? Det er den der arbejder, der lærer noget, påstår professoren. Så hvordan er det lige at vi motiverer vores deltagere til at kaste sig ind i en energikrævende læreproces? Og hvordan kan vi måle om de har lært noget? Det ser vi på i denne episode af UNDERVISEREN, hvor Grethe Stigsgaard er på besøg. Grethe taler om hvad det vil sige at en undervisning er deltagerorienteret. Begrebet dækker over ideen om at vi som undervisere skal anlægge deltagernes perspektiv. Hvad skal de bruge det til? Hvordan kan jeg tilrettelægge min undervisning, så jeg bygger videre på de forudsætninger som deltagerne har i forvejen. Og hvad er det, mine deltagere skal gå hjem o