Soundvenue Streamer

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 104:36:08
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Episodios

  • Har Ben Stiller instrueret en af årets bedste serier? + 'Euphoria'-finalen

    01/03/2022 Duración: 33min

    Er du allerede kørt død i hverdagen post-corona? Hvad nu, hvis din chef tilbød dig at få foretaget et smart lille indgreb i hjernen, så du hver dag kl. 17 glemte alt om arbejdet? (Nej, det hedder ikke fredagsbar.) Resultatet: Et liv, hvor jobbet aldrig flyder sammen med privaten. Lyder det tillokkende eller lettere mareridtsagtigt? Dét tankeeksperiment er præmissen i serien ’Severance’ på Apple TV+, instrueret af ingen ringere end Ben Stiller. Adam Scott spiller hovedrollen Mark, der frivilligt har fået foretaget den kontroversielle »severance«-procedure på arbejdspladsen Lumon – en mystisk gigantvirksomhed, som ingen helt ved, hvad laver. Mindst af alle Mark, som til trods for sit »vigtige« job vitterligt ikke aner, hvad han foretager sig i otte timer hver dag. ’Severance’ byder på veloplagt arbejdspladssatire, men bliver seriens ambitioner også for højtravende? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer – og kaster sig dernæst over ’Euphoria’-sæsonfinalen på HBO Max

  • Problemet med Inventing Anna – og årets store amerikanske watercooler-serie

    23/02/2022 Duración: 30min

    Netflix er bidt af en gal svindler. Tidligere på måneden fik vi dokumentaren ’The Tinder Swindler’, og nu går ’Inventing Anna’ sin sejrsgang på streamingtjenestens top 10 verden over. Serien fra ’Bridgerton’-skaber Shonda Rhimes spinder »fiktion« over den virkelige historie om Anna Delvey: En 20-something russisk kvinde, som i årevis snød og bedrog New Yorks bedre borgerskab og store investeringsfirmaer under påskud af at være tysk millionærarving. Delvey blev i 2019 fængselsdømt for bedrag, men før dommen overhovedet faldt, havde Netflix allerede smidt 320.000 dollars på bordet for rettighederne til hendes historie. Men kan den slags ’forretning’ forsvares? Og er serien partisk? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer. Og kaster sig dernæst over serien, der blev et gedigent fænomen i USA: ’Yellowjackets’. ’Lost’ møder ’Øen’ i fortællingen om et pigefodboldhold, der styrter ned med fly midt i Canadas vildnis. Men kan ’Yellowjackets’ leve op til hypen, eller er det gammel serie-myst

  • Kanye West vækker store følelser på Netflix + ’Borgen’ sæson 4

    16/02/2022 Duración: 42min

    Vanvittige tweets, skilsmissekaos og præsidentkampagnen til side: Hvor godt kender vi i virkeligheden Kanye West? Ja, han har figureret på vores playlister i et årti, men hvem er manden bag myten? Den nye Netflix-dokumentar ’Jeen-yuhs: A Kanye Trilogy’ vil utvivlsomt være lidt af en øjenåbner for mange. Og for at tale om den har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich inviteret Soundvenues hiphopekspert (og tidligere Streamer-æresgæst) Kristian Karl i studiet. Værterne skal dog også omkring ikke så få nyheder fra streamingland (Kandis-kontroversen! ’Ringenes Herre’-traileren! Oscar-værterne!) – og på den anden side af Kanye står den på et gensyn med ’Borgen’ på DR. Velkommen til et pakket program!

  • Tinder-svindleren og Bill Cosby giver gåsehud

    09/02/2022 Duración: 27min

    Der er to stærkt fascinerende og ikke så lidt urovækkende dokumentarer på programmet i denne uge, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster sig over serien ’We Need to Talk About Cosby’ på Paramount+ og filmen ’The Tinder Swindler’ på Netflix. Ikonet Bill Cosbys spektakulære deroute fra at have været hele USA’s tv-far til dømt voldtægtsmand har fyldt i medierne, men filmmager og komiker W. Kamau Bell går tættere på sagen end nogensinde før. Og det er en øjenåbner, ingen bør snyde sig selv for. Der er også svindelnumre på færde på Netflix, hvor en ny dokumentarfilm fra Felicity Morris (’Don’t Fuck With Cats’) løfter sløret for en historie så farverig, at man dårligt havde købt konceptet som fiktion. Den israelske storsvindler Shimon Hayut har i et årti ført kvinder bag lyset over hele verden, hovedsageligt via Tinder, og franarret dem enorme summer. Men hvordan i alverden er han sluppet afsted med det? Og hvor er manden nu? Lyt med!

  • Knalder ’Pam & Tommy’ sin virkelige hovedperson?

    02/02/2022 Duración: 28min

    Der er sex, løgne og videobånd på programmet i podcasten, når det i denne uge skal handle om miniserien ’Pam & Tommy’ på Disney+. Over otte afsnit får vi historien om ’Baywatch’-ikonet Pamela Anderson (en totalt uigenkendelig Lily James) og husbonden, Mötley Crue-trommeslager Tommy Lee (Sebastian Stan), og lækket af parrets bryllupssexvideo, der i 1996 blev stjålet og solgt på nettet. Sagen skabte en massiv storm omkring stjernerne, der var magteløse overfor massekopieringen af båndet – og serieskaber Robert Siegel og instruktør Craig Gillespie (’I, Tonya’) er på en mission for at hudflette den misogyne mediekultur, der kom til at præge Hollywood i årtier frem. Et nobelt ærinde.  Spørgsmålet er så bare, om det lykkedes helt efter hensigten ... ?  Lyt med, når filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer.

  • Will Smith på Oscar-kurs i ’King Richard’ + Netflix-serien ’Chosen’

    25/01/2022 Duración: 30min

    Bliver 2022 endelig Will Smiths Oscar-år? Oddsene er gode for skuespilleren, der leverer en kraftpræstation i ’King Richard’ – fortællingen om tennisikonerne Venus og Serenas far, der vækker begejstring hos Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich. Og begejstring kan der blive brug for i denne uges program. Ikke mindst når snakken falder på den næste danske Netflix-serie i rækken, ’Chosen’. Folkene bag ’The Rain’ har skabt endnu en sci-fi-YA-serie på Netflix-budget, men har vi brug for ’Stranger Things’-vibes i Udkantsdanmark, eller er det på tide, at serierne vender tilbage til den socialrealisme og persondramaerne, der har gjort dansk tv så skattet internationalt? Jacob og Lise diskuterer pros og cons ved ’Chosen’, der ledes af en række unge skuespiltalenter. Og så vender duoen også nyheden om, at Oscar-showet efter tre år uden vært nu atter er på jagt efter en toastmaster, der (måske) skal redde de katastrofale seertal.

  • ’Station Eleven’ er pandemiserien, alle bør se

    18/01/2022 Duración: 31min

    En influenzavirus udrydder 99 procent af jordens befolkning på nul komma fem. De overlevende isolerer sig. Forsøger at finde adspredelse i kunsten. Lyder det som en corona-allegori udi ekstremerne? ’Station Eleven’ på HBO Max syner ved første øjekast af skræddersyet samfundskommentar, men skindet bedrager – serien er nemlig baseret på Emily St. John Mandels bedstsælgende roman fra 2014, og ’Station Eleven’ føles mere beslægtet med ’The Leftovers’ end nogen ’Contagion’. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer serien, som navnlig Lise har glædet sig enormt til, men inden da skal duoen forbi anden sæson af ’Euphoria’ (selvsamme HBO Max). Emmy-vinder Zendaya er tilbage som highschool-stofmisbrugeren Rue, mens Hunter Schaefer er kæresten Jules og Sydney Sweeney (’The White Lotus’) er kærlighedsramte Cassie, der crusher på bedstevenindens eks (Jacob Elordi fra ’The Kissing Booth’). Sæsonen er ikke ét full frontal-skud af blottede kønsdele mindre eksplicit end første kapitel fra 2019, men

  • Velkommen tilbage til Matrixen + trylleshow med tårer

    12/01/2022 Duración: 33min

    Efter en coronaramt start på 2022 er filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage i studiet, og der er rigeligt at vende i ugens to titler: Først skal det handle om ’The Matrix: Resurrections’, der noget overraskende landede på leje- og købetjenester før jul, idet biograferne lukkede. Filmen med Keanu Reeves og Carrie-Ann Moss er fortsættelsen, ingen på nær moderstudiet Warner Bros. har bedt om. Og det sørger instruktør Lana Wachowski for at minde os seere om på eftertrykkelig, syret meta-vis. Kan ’Resurrections’ overbevise værterne om, at verden alligevel har brug for Neo og Trinity? Det bliver ikke just mindre virkelighedsforvrængende i programmets anden titel, ’Derek DelGaudio: In & Of Itself’, der inviterer indenfor til et HELT anderledes trylleshow på Disney+. Den ene halvdel af podcasten er begejstret, mens den anden føler sig ført bag lyset – så hvad er det, DelGaudio kan? Lyt med – og få også Jacob og Lises lyn-dom over Harry Potter-genforeningen på HBO Max. Denne episode af So

  • Alt det, vi elskede i 2021 + nye tips til ferien

    25/12/2021 Duración: 45min

    Gaverne er pakket ud og træet er spist, og det er tid til at smække benene op på sofaen. Men hvad skal du bruge din streamingtid på her i ferien – og på den (måske) tømmermændsramte 1. januar? I denne uges Nytårs Special ser Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmjournalist Lise Ulrich tilbage på alt det, der løftede humøret i 2021: Fra de mest rørende øjeblikke på streaming til de karakterer, der gjort størst indtryk. Såvel som de oversete film- og serieperler, som du muligvis endnu ikke har opdaget. Og nå ja, så er det også blevet tid til et par indrømmelser: Hvilke serier, som podcasten tidligere har dækket, skiftede værterne monstro mening om i løbet af året ... ? Lyt med! Og rigtig god jul og godt nytår. Streaminginfo til ugens titler: HBO Max : 'Mare of Easttown', 'Succession', 'It's a Sin' C More: 'Tell Me Your Secrets' Disney+: 'The Beatles: Get Back', 'American Horror Story', 'Dopesick', 'WandaVision', 'Loki' Netflix: 'Nisser', 'Equinox', 'Kastanjemanden', 'Midnight Mass', 'Master of No

  • Gør Leonardo DiCaprio et Deep Impact i Armageddon-film på Netflix?

    16/12/2021 Duración: 29min

    Det er en stor dag, når filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich får mulighed for at dække et Leonardo DiCaprio-projekt skabt til streaming. Men det er ikke desto mindre realiteten i denne uge, hvor det skal handle om Netflix-filmen ’Don’t Look Up’. Ja, katastrofesatiren af instruktør Adam McKay (’The Big Short’) går ganske vist i biografen nu, men den lander på Netflix selveste juleaften – og det kalder selvsagt på en diskussion i studiet. Leo, Jennifer Lawrence, Meryl Streep, Timothée Chalamet, Cate Blanchett med flere (!) står overfor planetens snarlige ødelæggelse, idet en enorm komet styrer lukt mod vor lille oase. Kan stjerneregnen redde os fra dommedag? Og er de åbenlyse plotparalleller til pandemi og klimakrise forfriskende skarpe, eller slet og ret ikke skarpe nok overfor vores absurde virkelighed? Værterne går kometens impact efter i sømmene, og vender derefter blikket mod Napoli i 1980’erne, hvor den italienske mesterinstruktør Paolo Sorrentino folder sin egen ungdom ud i en personl

  • Hooligans fra Aalborg slår Sopranos-film

    08/12/2021 Duración: 27min

    Den står på fodbold og ’The Sopranos’-vibes i podcasten i denne uge, men fortvivl ikke, hvis du ikke har nærmere kendskab til nogen af delene (som den ene vært i studiet, ahem). HBO Max-filmen ’The Many Saints of Newark’ skruer tiden tilbage til da gangsterkongen Tony Soprano var knægt, og har sågar castet hedengangne James Gandolfinis egen søn, Michael Gandolfini, i farens glansrolle. Dog er det noget overraskende Tonys onkel, Dickie Moltisanti (Alessandro Nivola), der indtager hovedscenen, hvor han får selskab af blandt andre ’Hamilton’s Leslie Odoom Jr. Kan filmen fungere som en handy introduktion til ’Sopranos-’universet for nye seere? Eller bliver det lige lovlig indforstået undervejs? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich diskuterer, og ser derefter nærmere på DR3-serien ’Hooligan’, der ligeledes har et voldeligt undergrundsmiljø i centrum for sin fortælling: Da en knæskade spænder ben for det unge fodboldtalent Mads’ karrieredrømme (August Carter fra ’Equinox’), drages han af en flok brutale hool

  • Gysernisser på Netflix + Cumberbatch-filmen, vi ikke må tale om

    30/11/2021 Duración: 29min

    Nogle film er det bare bedst at snakke så lidt om som muligt, for ikke at spoile manuskriptets lumske krumspring. Men hvad gør man så, når man samtidig hjertens gerne vil hype dem i podcastmikrofonerne? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich forsøger at sende rosende, men for alt i verden ikke afslørende ord efter den newzealandske filmskaber Jane Campions’ ’The Power of the Dog’, der har Benedict Cumberbatch i hovedrollen som vranten cowboy. Efter en kort periode i biografen lander Netflix-filmen nu på streaming, og både Cumberbatch, Campion og birollestjernerne Kirsten Dunst og Jesse Plemmons spås stærke Oscar-chancer. Og det er der en god grund til. Efter prærieeventyret tager værterne et smut til en lille dansk ø, der gemmer på en mystisk hemmelighed: Miniserien ’Nisser’ er intet mindre end en dansk Netflix-juleserie med et strejf af ’Gremlins’, men hvorvidt projektet lykkedes er ... oppe til debat. For nu at sige det mildt. Lyt med! Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i sam

  • ’Dopesick’ og 'Hawkeye' dominerer på Disney+

    24/11/2021 Duración: 34min

    Velkommen til en streaming-uge, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich flår nye serietitler ned fra hylderne på Disney+, som var det allerede december. Eller: Det er det faktisk også i ugens første serie, Marvels ’Hawkeye’, hvori den titulære superhelt i skikkelse af Jeremy Renner nu skal stå på egne ben uden Avengers-kollegerne fra Marvels bombastiske biografbrag. ’Hawkeye’ lægger sig i slipstrømmen af årets tidligere Marvel-serier på Disney+, ’WandaVision’, ’The Falcon and the Winter Soldier’ og ’Loki’, men noget mangler i denne ombæring, mener begge værter. Har stakkels Hawkeye stadig et branding-problem? Jacob og Lise diskuterer, og kaster sig så over en anderledes virkelighedstro sag i ’Dopesick’ med Michael Keaton. Miniserien dykker ned i opioid-krisen i USA, hvor millioner af mennesker blev påvirkede af medicinalindustriens skrupelløse distribution af stærkt vanedannede smertestillende stoffer. Serien springer mellem adskillige tidslinjer og karakterer, men er den lidt for ambiti

  • HBO Max’s danske serie ’Kamikaze’ er hamrende velspillet

    17/11/2021 Duración: 28min

    Så skete det: Vi har fået den første danske HBO Max-serie i form af ’Kamikaze’ med en forrygende Marie Reuther i front. Serien er baseret på den norske succesforfatter Erlend Loes roman ’Muleum’, og fortæller historien om den 18-årige rigmandsdatter Julie fra Nordsjælland, der mister hele sin familie i et flystyrt. For at undslippe sorgen begiver Julie sig ud på en evighedsrejse fra land til land, uden andet mål og med end drømmen om selv at dø en voldsom død, så hun måske kan blive genforenet med forældrene og broderen. Men skæbnen har andre planer med vor antiheltinde. ’Kamikaze’ er rasende flot, men hvordan fungerer den specielle fortælling i serieformatet, der ruller sig ud i otte korte kapitler? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og kaster sig dernæst over den stjernespækkede dramaserie ’The Shrink Next Door’ på Apple TV+. Will Ferrell og Paul Rudd spiller henholdsvis patient og psykolog i serien baseret på virkelige hændelser, hvor en angstplaget millionær blev fuppet a

  • 00'ernes favoritmorder er tilbage på skærmen, men hvor er blodet?

    09/11/2021 Duración: 35min

    Et af 00’ernes største serieikoner er vendt tilbage på den lille skærm i denne uge, hvor ’Dexter: New Blood’ er landet på streamingtjenesten Paramount+. Serien om den titulære seriemorder Dexter, som bare må slå ihjel for at tilfredsstille sine mørke impulser, serverede en af de mest forhadte finaler nogensinde, da den i 2013 lukkede og slukkede efter otte sæsoner. Nu skal genoplivningen forsøge at råde bod på fortidens synder, samtidig med, at ’New Blood’ gerne vil tiltrække spritnye seere til Dexters verden. Men kan man virkelig følge med som totalt udenforstående? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise UIrich har meget forskellige forhold til ’Dexter’, og er ikke just enige om den nye udgaves kvaliteter. Senere i programmet skal det også handle om den britiske skuespiller Rebecca Halls instruktørdebut med Netflix-filmen ’Passing’. Tessa Thompson og Ruth Negga spiller to sorte kvinder i 1920’ernes New York, som begge lever privilegerede tilværelser ud fra meget forskellige forudsætninger: Den ene

  • Dødeligt cool Idris Elba fører an i ugens mest underholdende film

    03/11/2021 Duración: 30min

    Obs: Lyden i denne uges program er en anelse forringet pga. en mikrofonfejl. Hvis muligt, anbefales afspilning på højtalere frem for høretelefoner. To bomstærke ensemble-casts løfter ugens mest interessante nye film på streaming, hvor HBO Max og Netflix byder på henholdsvis klassiske kupforviklinger i Steven Soderberghs ’No Sudden Move’ og årets mest cool westernopgør i debutinstruktør Jeymus Samuels ’The Harder They Fall’. Hos Soderbergh følger vi Benicio Del Toro og Don Cheadles smågangstere, der i Detroit i 1954 sendes på et særdeles kringlet »sidste job« med mafiaassociationer. Og duoen får selskab af både ’Stranger Things’s David Harbour, ’Succession’s Kieran Culin, Jon ’Draper’ Hamm, Matt Damon og Brendan Fraser. Bliver det for meget af det gode med Soderberghs forkærlighed for plottwist på twist? Podcastværterne diskuterer – og galoperer dernæst mod vest i ’The Harder They Fall’. Den farverige hævnfilm giver westerngenren en makeover med Idris Elba, Jonathan Majors, LaKeith Stanfield og Regina King som

  • Trekantsdrama på DR3 + Hvad skal vi se på det nye HBO Max?

    27/10/2021 Duración: 23min

    Der er sket store ting i det danske streaminglandskab i denne uge, hvor HBO Max endelig har gjort sit indtog, klar til at konkurrere med Netflix, Disney+ og alle de andre. Men hvad er HBO Max for en størrelse? Er det HBO Nordic, bare med nyt navn (spoiler: nej)? Og hvad kan man finde derinde? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich går på jagt på den nye tjeneste, og anbefaler begge et par spritnye titler, du kan kaste dig over i aften. Men ikke alt er lige lyserødt på HBO Max ... I anden halvdel af programmet vender værterne snuden mod det københavnske (nærmere betegnet Lises gamle gård på Nørrebro), hvor DR3-serien ’Vores sidste sommer’ udspiller sig. En aften i byen møder de to gamle venner Nicolai (Mathias Rahbæk) og Philip (Aske Bang) den mystiske Agnes (Sofie Torp), og da begge fyre brænder varmen på kvinden, er kimen lagt til et klassisk trekantsdrama. Både Jacob og Lise havde ganske andre forventninger til plottet end det, serien gav dem, men er det så godt eller skidt? Lyt med! Denne

  • Netflix-serien ’Maid’ og længe ventede ’The Souvenir’

    20/10/2021 Duración: 35min

    Nogle gange tager det bare fantastiske film overordentligt lang tid at nå vores hjemlige kyster. Det har været tilfældet med en af 2019’s mest hyldede film, ’The Souvenir’, der nu endelig er landet på Netflix – til stor glæde hos filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich, som begge har været ivrige efter at diskutere instruktør Joanna Hoggs semiselvbiografiske drama bag mikrofonerne. Inden turen går til 80’ernes London i ’The Souvenir’, skal vi dog først forbi det moderne USA og Netflix-serien ’Maid’, der også baserer sig på virkelige begivenheder. Stjerneskuddet Margaret Qualley (’The Leftovers’, ’Once Upon a Time in Hollywood’) spiller den unge mor Alex, der efter bruddet med sin voldelige kæreste pludselig står uden hverken job eller hjem. ’Maid’ vil gerne sige en masse om den amerikanske arbejderklasses kamp for at få et bedre socialt sikkerhedsnet, så hvorfor ser det lige lovligt ’Netflix-ficeret’ ud? Og hvordan går det, når Qualley spiller overfor sin virkelige mor, Andie McDowell? Lyt me

  • Taika Waititis ’Reservation Dogs’ er en af årets bedste serier

    13/10/2021 Duración: 27min

    Jep, den er god nok: Der er ægte serieguld på programmet i ugens podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich langt om længe har fået fingrene i en af årets mest ventede streamingtitler. Det newzealandske powerhouse Taika Waititi og vennen Sterlin Harjo har begået en komedieserie med et helt unikt perspektiv, der udspiller sig i et lillebysamfund af indfødte amerikanere i Oklahoma. Vor karismatiske hovedpersoner er fire teenagevenner, der begår småkriminalitet for at spare penge sammen til at rejse til Californien – men en rivaliserende ungdomsbande og snigende identitetskriser lægger stadigt større pres på dynamikken. Begge værter er solgt til stanglakrids, men inden de fortaber sig i lovprisninger, runder samtalen også Dave Chappelles nye, stærkt omdiskuterede Netflix-special ’The Closer’. Og her er der knapt så mange hænder i luften ... Lyt med! Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.

  • Netflix-remaket af ’Den skyldige’ begår en dødssynd + ’Foundation’

    06/10/2021 Duración: 28min

    Amerikanske remakes af danske film – hvad skal vi egentlig med dem? Det er et af de store spørgsmål i denne uges podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager fat i Netflix-filmen ’The Guilty’. Baseret på, ja, Gustav Møllers fremragende psykologiske thriller ’Den skyldige’ fra 2018. Jake Gyllenhaal indtager Jakob Cedergrens oprindelige rolle som betjent på en alarmcentral, der får et særligt mystificerende opkald fra en kidnappet kvinde. Og så begynder jagten mod uret. Der er skruet på effektknapperne i ’The Guilty’, dirigeret af ’Training Day’-instruktøren Antoine Fuqua, men den slags skal man vare sig ved, mener både Jacob og Lise. Det er imidlertid ikke den største synd, remaket begår ... Fra ’The Guilty’ springer værterne videre til Apples episke sci-fi-serie ’Foundation’, der gnubber skuldre med ’Dune’ om prisen for efterårets flotteste rumeventyr. Særligt Lise er begejstret for filmatiseringen af Isaac Asimovs klassiske romantrilogi, men kan hun hverve sci-fi-skeptikeren J

página 2 de 10