Konfetti

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 79:44:03
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Hver uge får du de nyeste og bedste hits fra Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Vært: Ole Tøpholm.

Episodios

  • Konfetti - Kaos, skandaler og stribevis af diskvalifikationer

    09/01/2021 Duración: 01h49min

    Konfetti har i denne omgang fokus på en række forskellige danske grandprix-sange som gennem årerne er blevet smidt ud af konkurrencen, fordi forskellige regler er blevet overtrådt. I denne udgave kan du lytte til nogle af de sange, som har fået sparket. I 1988 gik det eksempelvis helt galt, da DR blev nødt til at diskvalificere tre af de 10 sange umiddelbart inden det danske Melodi Grand Prix. Skandalen i 1988 betød dog, at Stig Rossen kom med på afbud med sangen "Vi dansker rock og rul", som hurtigt blev en landeplage. Stig Rossen er gæst i Konfetti og giver hele historien om dengang. Jørgen de Mylius kigger på andre grand prix skandaler, og denne uges lytter hitliste bygger på skønne sange fra Irland. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Konfetti siger godt nytår med nye grandprix-sange

    02/01/2021 Duración: 01h50min

    Konfetti er klar til en ny sæson, hvor der bliver plads til både helt nye grandprix-sange og nostalgi i lange baner. I dag gælder det blandt andet vindersangen fra det albanske Melodi Grand Prix, som netop er blevet afholdt, og så skal vi også lytte til storfavoritten ved det franske Melodi Grand Prix 2021. Men der bliver i denne udgave af Konfetti også plads til et genhør med de største øjeblikke fra Danmarks seneste sejr i Eurovision i 2013, hvor Emmelie De Forest fortæller om alle oplevelserne. Jørgen de Mylius er samtidig på plads til den nye sæson med masser af anekdoter. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Glædelig jul med Birthe Kjær

    26/12/2020 Duración: 01h49min

    Konfetti fejrer afslutningen på julen i selskab med Birthe Kjær, der tidligere har givet hele historien om alle sine grandprix-sange. Det bliver til et skønt genhør, og det hele er denne gang tilsat en række af de coverversioner af udenlandske grandprix-hits, som Birthe Kjær indspillede især i 70'erne og 80'erne. Jørgen de Mylius overrasker med en julesang i dagens program, og så bygger denne uges lytterhitliste på det uheldige faktum, at sang nummer 2 aldrig har vundet et Eurovision. Derudover er der også plads til en svensk sang, der fremføres på islandsk af en færøsk sanger. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Good morning Australia

    19/12/2020 Duración: 01h49min

    Siden 2015 har Australien været deltager i Eurovision, og det skaber jævnligt forvirring og debat. For hvad i al verden laver Australien i et europæisk underholdningsprogram. Ja, det er et af temaerne i denne udgave af Konfetti, hvor den dansk-australske sanger Anja Nissen er ugens gæst. Hun har selv har tilbragt det meste af sit liv i Australien, men for nogle år siden vandt hun Dansk Melodi Grand Prix. Denne uges top 10 kommer fra en de faste lyttere i Norge, som har leveret en hitliste over danske sange, og Jørgen de Mylius kigger på en af de helt store danske klassikere fra slut 80'erne. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Danmark vraget til Eurovision

    12/12/2020 Duración: 01h49min

    Selvom Danmark ofte har klaret sig ganske flot i Melodi Grand Prix, så er det indimellem også gået helt galt. I 1996 blev Danmark nemlig sendt ud af Eurovision, inden det overhovedet var begyndt. Vores vindersang fra det danske Melodi Grand Prix blev ikke fundet god nok, og det gav en masse ballade. Martin Loft, som var dansk vinder i 1996, giver os hele historien om det turbulente år. Konfetti har samtidig premiere på en af de nye 2021-sange, der kæmper om at vinde det estiske Melodi Grand Prix på den anden side af nytår, og derudover præsenteres der en frisk lytter Top10, og Jørgen de Mylius er klar til at se på Grand Prix-året 1990. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Regnvejr, pop og flotte tekster

    05/12/2020 Duración: 01h49min

    Det er de færreste, der har styr på alle sangtekster fra Dansk Melodi Grand Prix i 80'erne. Men det har sangeren Bryan Rice, der er denne uges gæst i Konfetti. Han har deltaget adskillige gange som enten sangskriver eller solist. Størst succes har han indtil videre haft i 2010, hvor han fik en anden plads med en sang, der blev fremført i regnvejr. Derudover er der i denne uge fokus på Svensk Melodi Grand Prix 2021, hvor solister og grupper nu er blevet udvalgt. Ugens hitliste er derfor også en svensk en af slagsen. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Boyband vandt Dansk Melodi Grand Prix mod sin vilje

    28/11/2020 Duración: 01h47min

    Gruppen Mabel deltog en smule ufrivilligt i Dansk Melodi Grand Prix i 1978, og pludselig stod gruppen med en dansk sejr, mediernes bevågenhed og et massehysteri blandt en masse fans, der var vanskeligt at styre. I denne omgang er trommeslageren fra Mabel, Christian Have, med i Konfetti, hvor han ærligt fortæller om, hvor latterligt hele gruppen på forhånd anså Melodi Grand Prix for at være. Men sejren i 1978 med sangen "Boom Boom" blev alligevel starten på et popeventyr, som Mabel fra starten havde drømt om. Derudover ser Jørgen de Mylius på en af de helt store internationale 70'er vindere fra Eurovision, og der bliver i denne uges show også plads til et mini tema over tyske sange. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Sverige redder årets danske grandprix-vindere

    21/11/2020 Duración: 01h49min

    Det er sjældent, at en dansk grandprix-sang ender som et kommercielt radiohit i Sverige. Men det er hvad der er sket i år for de danske vindere Ben & Tan og vindersangen "YES". Det skal det handle om i denne uge, når de to danske vindere fra i år er denne uges gæster, hvor de blandt andet også fortæller om, hvordan det var at optræde i en tom Royal Arena i København til Dansk Melodi Grand Prix, og hvordan det var at få meddelelsen om, at dette års Eurovision blev aflyst. Jørgen de Mylius ser nærmere på en af de helt store danske klassikere. Denne uges Lytter Top 10 bygger på internationale anden pladser, og så er der også et musikalsk fokus i programmet på både finske og britiske grandprix-hits. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Opdraget til Melodi Grand Prix

    14/11/2020 Duración: 01h48min

    Hjemme hos familien Heick har Melodi Grand Prix i årtier været en vigtig højtid, og i denne uge fortæller Annette Heick om hvordan det var at vokse op i en familie, hvor showet fyldte en hel del af tilværelsen. På et tidspunkt fik hun selv teenagedrømme om at være med. Dog drømte Annette Heick om at stille op for et andet land end Danmark. Hør hvilket, når hun er denne uges gæst i Konfetti. Denne uges hitliste fra en lytter har fokus på danske sange, men der bliver i Konfetti også plads til historien om, hvorfor Tyrkiet ikke længere ønsker at være med i Eurovision. Vært: Ole Tøpholm.

  • Konfetti - Hallo Hallo til hele Europa

    07/11/2020 Duración: 01h49min

    I 1990 blev hun verdensberømt i Danmark på en enkelt aften ved hjælp af at et let genkendeligt omkvæd og en stor rød drejeskivetelefon. Det er "Hallo Hallo" med Lonnie Devantier, der i år kan fejre 30-års jubilæum, og i denne udgave er Lonnie gæst, hvor hun fortæller om, hvordan det var som blot 16-årig at vinde et dansk melodi grand prix, og hvilke omkostninger det havde i privatlivet dengang. Derudover er der atter fokus på udenlandske hits. Der er "mini-tema" om Israel, og i ugens lytter top 10 skal vi til Italien. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Musikkens bagmænd

    31/10/2020 Duración: 01h48min

    I denne uge er der fokus på, hvad der foregår bag kulisserne i DR, når sange og solister bliver udvalgt til et Dansk Melodi Grand Prix. En af musikindustriens repræsentanter, Henrik Sørensen, gæster denne uges show, hvor han giver et unikt indblik i, hvordan eksempelvis Brødrene Olsen fik comeback i konkurrencen for 20 år siden. I anledning af "Spil Dansk Ugen" bliver der udelukkende spillet danskproduceret musik i hele udsendelsen, og der bliver plads til hele to hitlister fra lytterne, der derfor begge udelukkende indeholder danske grandprix-sange. Derudover skal det også handle om Dansk Melodi Grand Prix 2021, der afholdes i DR Byen i København. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Flere vilde eventyr med Helge

    24/10/2020 Duración: 01h47min

    I denne udgave skal vi have anden del af Helge Engelbrechts fortælling om de 10 gange, som han har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix ,og i dag har vi fokus på hans deltagelse fra 1988 til 2006. Og så skal vi denne udgave af Konfetti også stifte bekendtskab med et par næsten ukendte grandprix-sange med Otto Brandenburg. Jørgen de Mylius har fokus på tiden i 70'erne, hvor Melodi Grand Prix ikke blev sendt på dansk tv, og hvor det for danskere udelukkende kunne ses på svensk og tysk tv, og denne uges lytter top 10 bygger på tyske grandprix-bidrag, der har skrevet sig ind i den europæiske musikhistorie.

  • Konfetti - Danmarks kamp i OL-arena

    17/10/2020 Duración: 01h48min

    Niels Brinck er et navn, som fra den ene dag til den anden kom på alles læber i 2009, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med den Ronan Keating-skrevne 'Believe Again', og han sikrede efterfølgende Danmark en respektabel 13. plads i Eurovision Song Contest i den indendørs olympiske arena i Moskva. Efterfølgende blev Brinck ved med at forfølge drømmen om at vinde Eurovision for Danmark med sin egen singer-songwriter stil. I denne udgave af Konfetti fortæller han om sit høje ambitionsniveau. Konfetti fejrer samtidig Cliff Richard 80 års fødselsdag, og Jørgen de Mylius kigger på en af de sange, der gennem årerne er blevet diskvalificeret i Dansk melodi Grand Prix.

  • Konfetti - Dansk vikingetogt i Europa

    10/10/2020 Duración: 01h49min

    Konfetti drager i denne omgang på dansk vikingetogt. Det vakte nemlig stor opmærksomhed, da vi i Danmark for et par år siden stillede med et dansk hold, der fremførte en svensk skrevet sang med et islandsk islæt. De europæiske tv-seere elskede det og sendte Danmark med i toppen, mens fagjuryerne ikke brød sig om det. Rasmusen, der repræsenterede Danmark i 2018, er denne uges gæst. Derudover skal vi atter på tur i 80'erne sammen med Jørgen de Mylius, og denne uges lytter top 10 bygger på franske grand prix sange, så det bliver også i denne uge til en genhør med en række grandprix-hits, som vi ikke lytter til så tit i Danmark. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Det første kys

    03/10/2020 Duración: 01h49min

    Birthe Wilke var 20 år, da hun i 1957 vandt det allerførste danske Melodi Grand Prix sammen med Gustav Winckler på 'Skibet skal sejle i nat'. Hun vandt igen i 1959 med 'Uh, jeg ville ønske jeg var dig', og i alt har hun sunget 11 sange i Dansk Melodi Grand Prix. Værten Ole Tøpholm bringer i denne udgave et fyldigt interview med Birthe Wilke, som fortæller om hvordan det var at vinde i fjernsynets og tv-underholdningens barndom. Hun fortæller også om de mange følelser og bekymringer, der var forud for Eurovision i 1957, fordi det var tyskerne, der skulle arrangere Eurovision-finalen, kun 12 år efter 2. verdenskrigs afslutning. Jørgen de Mylius kigger på 80'er-minder og ugens lytter Top10 hylder de østeuropæiske sange.

  • Konfetti - Helges vilde eventyr

    26/09/2020 Duración: 01h49min

    I denne udgave af Konfetti er vært Ole Tøpholm på besøg hos den flittige sangskriver Helge Engelbrecht i Ansager. 10 gange har Helge nemlig været involveret i danske grandprix-sange, hvor han enten selv har stået helt i front eller været med på sidelinjen som sangskriveren. I programmet fortæller han om 80'erne, hvor det blev til sejr i 1987 med sangen "En Lille Melodi", som blev sunget af Anne Herdorf. Men sejren i 1987 blev efterfulgt af skænderier og dårlig stemning, der også nåede ud i dagspressen. Helge Engelbrecht fortæller hele historien om op- og nedturen. Derudover er Jørgen De Mylius på plads med andre anekdoter, og denne uges lytter Top 10 tager udgangspunkt i de sange, som Danmark har givet 1 point.

  • Konfetti - Besat af Melodi Grand Prix

    19/09/2020 Duración: 01h49min

    Konfetti hylder i denne uge de mange grandprix-fans, der hvert eneste år er med til at sikre festen ved både Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision. Formanden for Melodi Grand Prix fanklubben gæster denne uges show. Det samme gør et par ægte grandprix-nørder, der er så vilde med showet, at de året rundt laver deres egne tv-programmer om det på nettet. Derudover er der masser af tilbageblik og nostalgi i hele udsendelsen. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Hip Hurra for Tommy Seebach

    12/09/2020 Duración: 01h49min

    I mange år var Tommy Seebach den ukronede konge i Dansk Melodi Grand Prix. Sange som 'Disco tango', 'Krøller eller ej' og 'Under stjernerne på himlen har nemlig for altid ændret grandprix-historien i Danmark. DR's Melodi Grand Prix-show Konfetti hylder derfor i denne udgave Tommy Seebach. Otte gange har han haft en sang med, hvoraf han selv har sunget de syv af dem i perioden 1979 til 1993, og Konfetti bringer højdepunkter fra både op- og nedturene. Derudover er der som altid Top 10 fra en lytter samt anekdoter fra Jørgen de Mylius. Vært: Ole Tøpholm

  • Konfetti - Danske nederlag i Europa

    05/09/2020 Duración: 01h49min

    Det kan være svært at tabe med samme sind som at vinde. Det handler DR's Melodi Grand Prix show Konfetti om i denne uge. Sangskriveren og produceren er Chief 1, der har deltaget seks gange i Dansk Melodi Grand Prix, er denne uges gæst. Tre gange er det blevet til sejr i Danmark, men alle gange er det blevet til nederlag i Eurovision. I Konfetti forklarer Chief 1 (Lars Pedersen) formålet med sine sange, og han fortæller om alle sine oplevelser med Melodi Grand Prix, der for ham begyndte i 1997, da han skrev sangen "Stemmen i mit liv" til Kølig Kaj, der vandt i Danmark, men tabte i Europa. Jørgen De Mylius har også fokus i denne uge på at tabe, når han kommer ind på fortællingen om den norske Eurovision-legende, Jahn Teigen. Derudover præsenterer Ole Tøpholm endnu en Top 10 fra lytterne.

  • Konfetti - 60'ernes unge stjerner

    29/08/2020 Duración: 01h49min

    60'erne er i fokus, hvor gæsten er Dario Campeotto. Han deltog som ung i Dansk Melodi Grand Prix 1961, 1962, 1963, 1964 og 1966. Han fortæller i programmet om sine oplevelser med at blive verdensberømt i Danmark på en enkelt aften, og hvad det betød for resten af hans karriere. Men han fortæller også om mistanken om aftalt spil mellem de fransktalende lande, der måske kostede Danmark sejren i Eurovision i 1961, hvor han var på scenen med sin sang "Angelique". Derudover så skal sangerinden Ulla Pia naturligvis hyldes for grandprix-sejren i 1966 med "Stop mens legen er go'". Hun drømte om at vinde Melodi Grand Prix'et igen i slutningen af 80'erne, men hun fik aldrig muligheden for det. Igen i denne uge er Jørgen de Mylius på plads i Konfetti med flere anekdoter, og så gælder det denne uges top 10, hvor en lytter har lavet en islandsk hitliste, som vi alle kan blive inspireret af. Vært: Ole Tøpholm

página 2 de 3