Stetoskopet

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 71:01:42
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Dette er en mediciner-podcast

Episodios

  • #69 Hvordan er det at gå på et af verdens bedste universiteter? Start-ups på Berkeley

    01/10/2019 Duración: 39min

    I andet program i rækken om hvordan det er at læse på nogle af verdens bedste universiteter, udforsker vi den anden side af San Francisco Bay Area, hvor University of California, Berkeley ligger. Vi har snakket med Otte Ømann, som studerer Design og Innovation på DTU. Han er taget hele vejen til Californien for at blive klogere på, hvordan man går fra ide til virksomhed, og har i den proces også formået at være med til at starte Vulcur Medtech op, som er ved at udvikle en laser til at hele kroniske sår. Hør ham fortælle om de fede oplevelser, de vanvittige huspriser og tuitionfees samt, hvad vi kan lære lidt af i Danmark. God Fornøjelse!Medvirkende: Otto Ømann, Huy Cuong HuynhIndslag:

  • #68 Too much treatment too soon?

    15/09/2019 Duración: 32min

    "Noget der er relativt sikkert at gøre på et højindkomsthospital, er måske bare virkelig farligt at gøre i en lavressourcesetting" Kliniske retningslinjer har til formål at ensrette behandlingen af patienter. Men hvad sker der, hvis der er for store uoverensstemmelser mellem kliniske retningslinjer og den kliniske virkelighed? I dette afsnit fra Stetoskopet fortæller læge og PhD Nanna Maaløe om hendes oplevelser fra fødegangene i Tanzania. Gennem hendes projekt, PartoMa, har hun i samarbejde med det lokale personale gjort retningslinjerne mere realistiske og dermed forbedret behandlingen af gravide kvinder. Lyt med og bliv klogere på den kliniske virkelighed i et sundhedssystem med få ressourcer og mange udfordringer - og ikke mindst PartoMa-projektet, som du kan læse mere om her: publichealth.ku.dk/partoma/ Medvirkende: Nanna Maaløe, Anna Kjær Kristensen, Alberte Hjorth DuusIndslag:

  • #67 Historier fra gamle dage II

    19/08/2019 Duración: 33min

    Stetoskopet runder sommerferien af i godt selskab til endnu en hyggelig samtale med historier fra gamle dage. I denne omgang med pensioneret professor i gynækologi og obstetrik Johannes Bock og hans kone Karen. Over et stykke smørrebrød og en efterfølgende kop eftermiddagskaffe fortæller de to om Johannes lægegerning gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Vi hører om studietiden i Århus med job hos en navnkundig professor, arbejdet som reservelæge i Esbjerg med opvartning af Sankt Joseph Søstrene, forskning i rhesusimmunisering på Rigshospitalet og om uventede gæster i forbindelse med leverance af prinser til det kongelige danske hof. Skru tempoet helt ned, tag en bismarcksklump fra skålen og Stetoskopet i ørerne mens du lader dig føre tilbage til dengang mor var dreng, videnskabelige artikler blev rekvireret med postvæsenet og en almen kirurg kunne bistå med et korporalt sectio.Medvirkende: Johannes Bock, Karen, Niels Emil HillerupIndslag:

  • #66 Hvordan er det at gå på et af verdens bedste universiteter? - Del 1 - Forsking på Stanford

    15/07/2019 Duración: 39min

    Dette program er første del af en programrække, som ser nærmere på, hvordan det er at læse eller forske på nogle af verdens bedste universiteter. Vi er i denne anledning fløjet til den anden side af kloden nærmere bestemt San Francisco og omegn i Californien, USA. Her har vi snakket med stud.med. Søren Rønborg som igennem Lundbeck Fondens DARE-program (Danish American Research Exchange) har fået lov til at forske i epilepsi i 10 måneder på Stanford University. Tag Stetoskopet i ørene, og hør hvordan det har været at bo i San Francisco og forske i Silicon Valley, hvad vi i Danmark kan lære af et universitet som Stanford og hvordan man selv kan komme afsted. God fornøjelse!Medvirkende: Søren Rønborg Huy Cuong Huynh Indslag:

  • #65 På sporet af mordet

    15/06/2019 Duración: 44min

    De første 24 timer er altafgørende, når et drab skal efterforskes. Dette program fra Stetoskopet handler om, hvad der sker, når der findes en død person og et mord skal efterforskes Det er et tæt samarbejde mellem kriminalpolitiet, kriminalteknikkerne og retsmedicinerne at få opklaret alle de ubesvarede spørgsmålet. I programmet dykker vi særligt ned i, hvad retsmedicinerens konkrete rolle er, samt DNA og fingeraftryks afgørende roller særligt i forbindelse med identificering af ofret. Lyt med og bliv klogere på sundhedsvæsenets samspil med kriminalpolitiet og få afklaret, hvor tæt virkelighedens verden lever op til det man ser i de kriminaltekniske tv-serier. Medvirkende: Jørgen Bach, Jytte Banner, Erik Guldager, Anna Kristensen, Ida Roost Indslag: 2:40 tidl. kriminal kommissær Jørgen Bach, 7:18 Konsulent fra kriminalteknisk center Erik Guldager, 24:10 Statsobudcent Jytte Banner, 38:53 Tidl. kriminal kommissær Jørgen Bach

  • #64 Det er lægeligt at fejle

    01/06/2019 Duración: 01h09min

    Alle mennesker i verden begår fejl, men i sundhedsvæsnet kan mikrogram blive til milligram og en fejlmedicinering kan få fatale konsekvenser for patienten. I dette program undersøger vi fejl i sundhedssektoren og forsøger at hjælpe til, med at bryde tabuet omkring at tale om sine fejl. Først og fremmest har vi talt med Katja Schrøder, hun er uddannet jordemoder, postdoc og forsker til daglig i fejl og fejlkulturer på SDU. Derefter har vi snakket med overlægerne Mette Lindelof og Jesper Gyllenborg fra Neurologisk afdeling i Roskilde, der vil dele deres egne fejl og komme med et klinisk og praktisk perspektiv, på hvordan man håndterer fejl i hverdagen på et hospital og hvordan man skaber rum på en afdeling, så der kan tales om det. Vi har talt med Overlæge i anæstesi på Herlev Hospital, Pernille Cedergreen, der fremfører et scenarie, hvor samtaleteknikken defusing præsenteres. Den bruges til at sikre ordentlig kommunikation kollegaer i mellem, i efterspiller på en begået fejl. Til sidst har vi interviewet Clara

  • #63 Nærdødsoplevelser og åndelige behov

    15/05/2019 Duración: 52min

    Hvad ved vi om døden? Hvordan opleves det at være døden nær, og hvordan leves livet efter? Kan man forske i nærdødsoplevelser og åndelig behov? Læger og sundhedsfagligt personale ved ufatteligt meget om at forlænge liv og øge livskvalitet. Men de har absolut ingen indflydelse på, eller ide om, hvad der sker, efter et menneske dør. I dette afsnit af Stetoskopet skal vi tale med tre mennesker, der har været så tæt på at dø, at de har haft en oplevelse af at møde et sted, som ligger uden for den verden vi kender. Læge Tobias Kvist Stripp skal skrive PhD om hvilke behov, der opstår hos patienter, der har været døden nær. Han fortæller om, hvad vi i dag ved om nærdødsoplevelser, hvilke behov der optræder i efterforløbet og hvad man som sundhedsfaglig kan gøre, for bedre at imødekomme disse behov.Medvirkende: Tobias Kvist Stripp, Mette Kirstine Larsen, Frants Ole Villadsen, Jens Viggo Rasmussen, Amalie Middelboe Andersen, Christoffer Skov OlesenIndslag:

  • #62 Glas, metal og funktionelle lidelser

    01/05/2019 Duración: 47min

    I denne omgang af Stetoskopet dykker vi ned i det, som nogle vil kalde for en skraldespandsdiagnose. I dag skal det nemlig handle om funktionelle lidelser, som er betegnelsen for den tilstand, hvor en patient kan opleve en række symptomer, men behandleren har svært ved at se, mærke, høre eller måle noget unormalt. Vi har tre Aarhus-gæster i studiet, som vil hjælpe os med at blive klogere på emnet. Vores første gæst er Michael Vind Lassen, som på egen krop har prøvet at have en funktionel lidelse. I dag er han formand for Patientforeningen for Funktionelle Lidelser, og i denne episode tager han os igennem, hvad det vil sige at have en funktionel lidelse. Vores anden gæst er Lene Toscano, overlæge på Afdeling for Funktionelle Lidelser i Aarhus og forfatter til bogen “Funktionelle Lidelser”. Hun vil oplyse os om klassifikationenen af funktionelle lidelser, behandlingsforløb og -muligheder samt de udfordringer, som både patienten og behandleren står overfor, når det gælder funktionelle lidelser. Og så skal vi o

  • #61 Evidens i den politiske arena

    15/04/2019 Duración: 55min

    Vi har snakket med Andreas Brøgger Jensen, som forsker i, hvordan videnskabelig evidens kan påvirke den politiske beslutningsproces. Med udspring i aktuelle sager, hvor lægestanden har følt sig forbigået i politike beslutninger, der omhandler sundhedsfaglige arbejdsgange, har vi taget en mere teoretisk snak om, hvordan det politiske væsen egentlig fungerer. Vi ønsker at undersøge, om der er ved at ske et skred i, hvordan politikere inddrager ekspertise i tilblivelsen af lovforslag, og hvad man som fagperson selv kan gøre for at påvirke beslutningsprocessen. Men for at få indflydelse på den politiske arena, må man først forstå, hvordan banen er kridtet op.Medvirkende: Andreas Brøgger Jensen, Christoffer Skov Olesen, Sigurd BrandtIndslag: 4:07 Andreas Brøgger Jensen

  • #60 Historier fra gamle dage

    01/04/2019 Duración: 38min

    I dette program tager Stetoskopet dig med til en gang, hvor portørerne kunne tænde en smøg på hospitalet uden at skamme sig. Den gang Diakonissestiftelsen blev forvaltet af nonner. Hvor man var Des før man var Dus, patienttiltaleformen var hr/fru Efternavn, og overlægen på kirurgisk afdeling C medbragte sin hund på stuegang. En stuegang, der blev afviklet som et luciaoptog med overlægen i front efterfulgt af afdelingssygeplejersken, lægesekretæren og resten af afdelingen i streng hierarkisk orden. I enden af følget fandt man de medicinstuderende, som hverken kendte til SU, kursusevaluering eller studenteroprør. Da Rigshospitalet var røde murstenspavillioner med lysindfald ad etagehøje vinduer, som man kender det fra Bispebjerg. Tagensvej, Nørre Allé og Blegdamsvej indrammede "Blegdammen" hospitalet der lå hvor Panumbygningen nu er forankret. Vi skal høre historier fra gamle dage, fortalt af pensioneret øre næse hals-læge, Palle Iversen, og hans kone Grace.Medvirkende: Palle Iversen, Grace Ive

  • #58 Gadens Kvinder

    15/03/2019 Duración: 53min

    Sundhed for alle gadens kvinder I Reden København på Vesterbro, en del af KFUK’s sociale arbejde, er der skabt et frirum til kvinder i misbrug og prostitution, hvor der er fokus på at skabe bedst mulig livskvalitet og sundhed. Stetoskopet har talt med socialfaglig medarbejder Kamilla Winther, for at høre nærmere om Reden Københavns indsats for gadens kvinder. Men hvad er situationen for prostituerede, når det offentlige ikke tilbyder lægehjælp? Et ukendt antal af prostituerede opholder sig illegalt i Danmark - ofte er der tale om kvinder der har været ofre for menneskehandel. I Danmark får de intet sundhedstilbud fra det offentlige. Reden International, en anden del af KFUK, har forskellige tilbud til præcis disse kvinder. Stetoskopet har talt med gynækolog Malene Mohr, der har været med til at starte sundhedsklinikken under Reden International, hvor prostituerede der opholder sig illegalt i landet kan få lægehjælp. Tag Stetoskopet i ørene og bliv klogere på situationen for gadens udsatte kvinder i 2019 og ly

  • #59 DIGITAL AFHÆNGIG!

    15/03/2019 Duración: 51min

    Tag Stetoskopet i ørererne og sæt mobilen på flytilstand. I dette program undersøger vi digital afhængighed og konsekvenserne af digitalisering. Imran Rashid er uddannet læge fra Københavns Universitet og forfatteren bag bogen “SLUK - kunsten af overleve i en digital verden”, og snart bliver han aktuel med sin næste bog. I programmet forklarer han, hvorfor man bliver afhængig af sin smartphone, og hvordan man som (kommende) læge skal forholde sig til denne problemstilling. For at belyse emnet berør vi undervejs flere forskellige aspekter herunder belønningssystemer, afhængighedsadfærd og adfærdsdesign. I Forskernyt kigger Ulrik forbi studiet og kigger DRs nyhed “Tættere på evig ungdom” efter i sømmene. I den forbindelse skal det lige opklares hvad senescente cellers funktion er og om konklusioner dannet på baggrund af forsøg på patienter med lungefibrose, nødvendigvis gælder alle mennesker. Rigtig god fornøjelse!Medvirkende: Imran Rashid, Ulrik Stoltze, Morten Ruge og Anna Kjær KristensenIndslag: 2:50

  • #57 Ensomhed

    15/02/2019 Duración: 53min

    1000 danskere opsøger deres praktiserende læge, alene eller delvis på grund af ensomhed hver dag. Ensomhed er mere udbredt end du måske tror og det koster sundhedssektoren omkring 3 milliarder om året. I dette program har Stetoskopet været ude og snakke med David Nielsen, som sidder i styregruppen for Folkebevægelsen mod ensomhed og er konsulent hos ældre sagen. David fortæller at der er omkring 55.000 ensomme ældre i Danmark og at det påvirker både dit helbred og din levetid. Derudover hvilke tiltag ældresagen og folkebevægelsen har for at forhindre ensomhed. Frederik Lynge er frivillig hos ventilen KOMsammen, som bruger sport til at samle unge og bekæmpe ensomhed. Frederik har desuden selv haft ensomhed helt inde på livet. Medvirkende: David Nielsen, Frederik Lynge, Morten Ruge, Ida RoostIndslag: 2:30 David Nielsen, 34:56 Frederik Lynge

  • #56 Fosterrettigheder

    01/02/2019 Duración: 50min

    Livets og abortgrænsens tilblivelse Kimen er lagt til en rejse, fortalt af Anders Hay-Schmidt gennem maveskindet. Gør dig klar til et genhør med den embryologiske skabelsesberetning som du, lytter, selv har været hovedperson i; Fra en mikroskopisk befrugtet ægcelle og tre spirende kimblade til de tidligste fosteranlæg, når menneskelivet folder sig sammen, og folder sig ud. Men hvor på rejsen skiller vejene; Hvornår vurderer man, at en graviditet indebærer et foster eller et barn? Mange kender til historierne, eller kender til én, der selv har stået i overvejelsen om at vælge en graviditet til eller fra. Trine er én af de kvinder, som har truffet beslutningen på egen krop. I Danmark har kvinder ret til fri abort før 12. Graviditetsuge, men hvorfor er grænsen sat, som den er, og hvad er det for et sundhedssystem, der behandler abortspørgsmålet? Hvilke overvejelser spiller ind i et møde, der kan afgøre en hel eller splittet families fremtid? Og hvad vil neonatologen og afgående formand for Det Etiske Rå

  • #55 Pumpet fuld af bas

    15/01/2019 Duración: 49min

    Hvilken effekt har lyd på kroppen? Peter Michael Lausten Nielsen er neurolog, musiker og ikke mindst opfinder. Han har opfundet en behandling af smerter, hvor kroppen bliver pumpet fuld af bas og det sensoriske nervesystem overbelastes af indtryk i en sådan grad, at smerter kan dulmes eller helt forsvinde. Hør ham fortælle hvordan han fik idéen, om at forfølge en idé igennem et helt liv og hvor langt potentialet i behandlingen rækker. Midt i programmet ligger ForskerNyt, hvor Ulrik går forsiden på Illustreret Videnskab efter i sømmene; for kan genfejl mon virkelig gøre mænd til seriemordere? Rigtig god fornøjelse!Medvirkende: Peter Michael Lausten Nielsen, Morten Ruge og Ulrik Stoltze.Indslag:

  • #54 Kroppen i rummet

    01/01/2019 Duración: 01h02min

    Tyngdekraften spiller på mange måder en enormt undervurderet rolle for vores liv. Det er kraften, som holder på atmosfæren og dermed danner fundamentet for livet på Jorden. Samtidigt med er det kraften, som gør, man bliver svimmel hvis man rejser sig for hurtigt op. Menneskekroppen har gennem mange tusinde års evolution tilpasset sig omstændighederne, så vi kan leve på tyngdekraftens præmisser. I løbet af de seneste 50 år er det dog lykkes mennesket at overleve uden tyngdekraft i længere eller kortere perioder i rummet. Netop det, er omdrejningspunktet for dagens program - Hvordan bliver menneskekroppen påvirket af at være i rummet? Til at belyse emnet har vi interviewet professor i rummedicin Peter Norsk samt astronauten Andreas Mogensen, der var den første dansker til at forlade Jordens tyngdefelt. God fornøjelse og godt nytår! Medvirkende: Peter Norsk, Andreas Mogensen, Ulrik Stoltze, Sigurd Brandt, Anna KristensenIndslag: 4:05 Peter Norsk, 31:14 Forskernyt, 44:55 Andreas Mogensen

  • #53 Stetoskjulestuen 3.0

    15/12/2018 Duración: 01h09min

    Det er blevet tid til årets stetoskjulestue. Julen er en glædens tid, men også en tid hvor vi mindes. Vi lægger ud med Stetoskopets mindeord for Kristian Rørbæk Madsen, lægen der forenede 9.000 læger og medicinstuderende under Svendborg-sagen, og som desværre forlod denne verden for tidligt. Derefter er programmet fyldt med gæster og julehygge. Vi har interviewet Ossian Gundel fra FADLs Fond, som ikke kun giver gaver ud i december, men hele året rundt. Vi har talt med neurolog og opfinder Peter Michael Lausten Nielsen, der har udviklet en lydterapi med subsoniske frekvenser, der kan hjælpe folk i smerter. Kunstneren og gongmesteren Karin Olesen har pudset gongen og giver redaktionen en vej ud af julestressen og ind i en meditativ tilstand, hvor vibrationerne fra den meterbrede gong giver nogle mod på julegaveindkøb - andre falder bare i en slags vinterhi. Vi har også besøgt Køkkenet på Herlev hospital og talt med køkkenchef Marianne Margaard Lange og kulinarisk leder Jesper Vangdrup, der tager dig på en slæde

  • #52 Penge eller patientliv

    01/12/2018 Duración: 52min

    Hvordan prissætter man medicin? Og hvordan ender et stykke medicin med at koste over 800.000 kroner for en behandling? I denne udsendelse har vi undersøgt disse spørgsmål og taget udgangspunkt i den aktuelle sag om lægemidlet Spinraza, der bruges til at behandle børn med muskelsvind. Vi har snakket med medicinrådet, lægemiddelindustriens brancheorganisation, tidligere chefredaktør for dagens medicin og en far til to børn med muskelsvind, der alle har hjulpet os med at blive klogere, på den svært gennemskuelige medicinalindustri. God fornøjelse! Medvirkende: Kristian Lund, Jonas Mejlvang Kofoed, Jakob Bjerg Larsen, Steen Werner, Alberte Hjorth Duus, Anders Emil Schack, Morten Ruge og Trine Toft Sørensen. Indslag:

  • #51 Stamceller med potens

    15/11/2018 Duración: 24min

    Du har hørt om stamcellebehandling, men har du hørt om stamceller injiceret direkte i svulmelegemerne? Stetoskopet har snakket med læge Martha Haahr fra OUH, der gjort netop det på 21 mænd med impotens. Newsweek skriver, at viagraen snart kan smides i skraldespanden, men hvad siger evidensen? Få hele historien i denne ForskerNyt-specialudgave af Stetoskopet.Medvirkende: Martha Kristine Haahr, Christoffer Skov Olesen, Ulrik StoltzeIndslag:

  • #50 En kirurg i Tanzania

    01/11/2018 Duración: 35min

    Tanzania er et land i Østafrika, og trods massiv udvikling i de seneste årtier har landet fortsat mange udfordringer. Da Stetoskopet var i Tanzania ville vi gerne snakke om nogle af de problemer landet har, men som kirurgen Mohammed Shafiq illustrerer kan det være farligt at stille Tanzanias sundhedssystem i et negativt lys. Derudover snakker vi om Hans Roslings bog, Factfulness, og Forskernyt byder på et NEJM-studie, hvor man har gjort lige det man ikke må; givet antibiotika til alle uden indikation - og det øger overlevelsen (blandt udsatte Afrikanske børn)!Medvirkende: Dr. Mohammed Shafiq, Ida, Agnes og UlrikIndslag: 7:00 Dr. Mohammed Shafiq, 23:00 Forskernyt, 27:20 Anmeldelse af Factfulness

página 5 de 8